I Norge har en gruppe af de ansatte i SpareBank 1 – Norges 3. største bank – en fælles blog. Den hedder Penger og Livet. Bloggen skriver selv, at den handler om følgende:
“Dette er en blogg om penger og livet. Vi arbeider alle i SpareBank 1, men uttaler oss som privatpersoner med både innsikt og interesse for økonomi, samfunnet og enkeltmennesket. Uttalelser på denne bloggen representerer eller reflekterer ikke SpareBank 1s produkter, tjenester eller priser på noen som helst måte.“
Det er primært Christian Brosstad (Direktør for Information og samfundskontakt) (Sejt, ikke – tænk at være direktør for “samfundskontakt”) og Mayka Brevik (Head of PR), der blogger. Men også Koncerndirektøren Thorleif Granerød skriver på bloggen. At der i beskrivelsen står, at bloggen ikke reflekterer SpareBanks produkter, handler vist mest om, at det skal understreges, at bloggerne udtaler sig som privatpersoner. Det forhindrer dem dog ikke i at henvise til SpareBanks produkter – såsom et nyt system til at lægge privatbudget. Men det er der heller ikke noget forgjort i. For bloggen handler jo netop om både penge og livet – og jeg er ret begejstret for både blog og navn.
Indholdet på bloggen spænder vidt. Der skrives (og tages stilling til) konflikter i norsk erhvervsliv – som når Norwegian og SAS “krangler om priserne“. Det er jo et emne, der ikke nødvendigvis er helt ufarligt for SpareBank, eftersom begge luftfartselskaber sikkert på en eller anden måde har penge i banken. Og hvordan mon den Sparebank-ansvarlige for SAS holder tungen lige i munden, når han skal forklare sine kontakter i luftfartselskabet, at en af hans kolleger har skrevet, at “Sure storebrødre vil ingen ha“? Det er en balancegang og må kunne medføre nogle interne diskussioner. Og blandt andet derfor er det fedt.
Men der skrives også bare om Kunnskapsforlagets store norske leksikon, Maykas bytte tøj-aften med tøserne, penge der kan spares ved køb af babyudstyr, sociale medier og SpareBanks fantastiske samfunnsengasjement.
Bloggen er tydeligvis en velovervejet del af SpareBanks eksterne kommunikation. Der henvises til bloggen fra bankens hjemmeside, og på selve bloggen finder man også SpareBanks logo.
Bloggen er fed. Egentlig primært fordi, det er en bank-blog. Den fremkommer jo ikke med unikke budskaber, men er alligevel særlig, fordi den tør gå andre veje, end bankverdenen vanligvis gør. Bloggen er bestemt ikke særligt corporate-agtig, men alligevel nærmer enkelte indlæg sig markedsføring. Og så længe det kun er enkelte, er det helt fint. I forlængelse heraf gad jeg godt se konceptbeskrivelsen af bloggen. For oplægget har garanteret været, at bloggen skulle have ét eller nogle få specifikke temaer. Men det er netop alsidigheden, der er bloggens styrke. For det giver et indblik i bloggernes holdning til både penge og livet. Og det er jo det, som bloggen siger, den vil.
I Danmark blogger banker ikke
I hvert fald ikke eksternt. Og hvorfor gør de så ikke det? Der er der nok flere grunde til.
- Banker har samme udfordring som en mængde firmaer i alle mulige andre brancher: Manglende indblik i sociale medier. Det betyder, at de er bange for konsekvenserne ved at åbne op, og at de synes, det virker for uoverskueligt at give sig i kast med.
- Banker er konservative. Banker bliver jo aldrig hverken innovative eller first movers, når det angår andet end at opfinde nye lånetyper og deslige. Det er så den branches vartegn.
- Der er færre læsere af blogs i Danmark end i Norge. Og derfor er der heller ikke rigtigt nogle virkelig gode cases at støtte sig op ad.
- Kan det betale sig? Selvfølgelig vil bankerne spekulere på, om det kan betale sig. Det skal de jo. Og hertil må jeg blive svar skyldig. Jeg hører ikke til dem, der mener, at blogging er lykken “per se”. Og jeg ved ikke, om bloggerne fra SpareBank1 blogger i deres arbejdstid, og om det antal timer de i så fald bruger på det, står mål med det antal norske kroner, der hives i kassen i form af ekstra solgte produkter. Men i hvert fald er det et billigt markedsføringstiltag – og særligt hvis man har nogle folk, der kan sætte en blog op, og har forstand på sociale medier. Så er det jo rene interne timer.
- Opdateret: Jeg glemte økonomisk recession – det er nok ikke lige nu, at bankerne springer ud i de sociale medier. De har nok at gøre med at navigere i de traditionelle – og så i øvrigt at finde ud af, hvordan de holder snuden oven vande.
Men BØR banker blogge?
Ja, altså hvis de har de sammen personalemæssige ressourcer som SpareBank, så kan jeg ikke se nogen grund til at lade være. Det efterhånden noget tyndslidte argument med, at “blogging sætter ansigt på virksomheden” kommer virkelig til sin ret her. Banker handler om både om penge og liv. Og det har SpareBank vist.
[Opdateret: Min kollega Line gjorde mig opmærksom på, at det ikke er alle, der har behov for at få sat et ansigt på deres bank. Specielt de hvor deres rådgiver har ledt dem ud i lån af tvivlsom karakter, har nok et behov for at banken holder sig lidt på afstand. Så for at revidere og udvide det med "ansigt på banken", så kan man sige, at det også kan være så simpelt som at betragte bloggen som en tredje markedsføringsben. Et ben hvorpå man kan markedsføre nogle andre og lidt mere bløde kompetencer i banken, og hvor man har mulighed for at fremhæve nogle produkter på lidt mere uformel vis. Og dét kunne der måske specielt i krisetider være en idé i.]
Så tag først en snak med Christian Brosstad fra SpareBank om indsatsen kan stå mål med udbyttet. Og bagefter kan du jo meget passende ringe til mig og få gode råd til, hvordan man griber det an i Danmark.
(Og for en god ordens skyld: Jeg har ingen aktier af nogen art i SpareBank og kender for i øvrigt heller ikke Christian Brosstad)
