h1

DR varetager ikke barnets tarv.

marts 19, 2010

Så du dokumentaren Forældrekrig på DR onsdag d. 17. om aftenen? Den medførte en heftig debat i medierne. Mest i forhold til Forældreansvarsloven – men også i forhold til DR’s ansvar overfor de medvirkende, når de går så tæt på i forhold til en ulykkelig en situation som en skilsmisse.

 Konflikten mellem forældrene

Programmet handlede i korthed om “eksparret” Heidi og Henrik, der var gift i 6 år og som fik Mads og Mette sammen, inden de blev skilt i 2003. Forældrene har så kæmpet om deres to børn siden skilsmissen, været i retten 4 gange og en ændring i Forældreansvarsloven i 2007 gjorde det muligt for far-Henrik at gøre et nyt forsøg på at få del i forældremyndigheden over Mette, som i dag er 9 år. Forældremyndigheden ligger altså hos moren. I 2/3 af hendes liv har forældrene kæmpet om Mette. Det er så længe, hun har været bevidst om noget som helst.

 
Mette grædende på gyngen. Billede fra udsendelsen (og fra Politiken).

Mette grædende på gyngen. Billede fra udsendelsen (og fra Politiken).

Diskussionen i forhold til DR’s ansvar går på, om det var en forsvarlig (etisk korrekt) måde, som den skilsmisseramte pige Mette blev fremstillet på i dokumentaren. De radikales retsordfører Lone Dybkær er stærkt kritisk overfor DR’s måde at skildre pigen på. Hun siger blandt andet:

Det er etisk dybt forkasteligt, at DR udstiller denne lille pige. At DR vælger at gøre hele Danmarks befolkning bekendt med pigens psykiske problemer forværrer blot hendes situation.” 

 Hjerteskærende

Programmet var hjerteskærende. Forældrenes manglende evne til at sætte barnets behov øverst (selvom det var det argument, de brugte) skreg til himlen. Mette der løber væk fra sin far; Mette der siger, at hun ikke vil vælge mellem forældrene; forældre der afleverer udenfor døren uden at kunne hilse på hinanden; storebroren Mads på 12, der fremstår langt mere voksen end faren og forsøger at beskytte Mette; faren der er sådan lidt tossegod, affarvet, storrygende ultra-sønderjyde; moren der fremstår lidt kontrolleret, med et helt andet styr på tilværelsen end faren. Selvom jeg ikke tror, det var programmets intention, kunne jeg ikke undgå at føle en smule sympati for faren. “Systemet” favoriserer ofte moderrollen i disse sager. 

 Problemet i loven

Nå, men….. DR har med programmet sat fokus på en væsentlig problematik. Det ene er, at umulige forældre kan idømmes fælles forældremyndighed. Dette går særdeles dårligt i spænd med forældre som Heidi og Henrik, der overhovedet ikke kan samarbejde. Det andet er, at der i højere grad skal tages hensyns til børnenes ønsker. Det er egentlig som udgangspunkt et positivt tiltag. Men det bliver et problem, når det betyder – som i det skildrede tilfælde – at barnet selv skal tage ansvar for at vælge den ene forælder fra. Det er jo en helt, helt urimelig situation at stille barnet i. Børnene skal høres – men det endelige ansvar skal ligge hos forældrene. Men i denne situation var forældrene uansvarlige. 

En grædende Mette

Programmet førte naturligvis med det samme til at både Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti har været klar på at ændre i loven. Intet kan få en politiker så hurtigt op af stolen som et godt tv-program og en medfølgende enkeltsag. Så programmets tilrettelægger, Lisbeth Dilling har altså haft held med sit forehavende: Med et godt skåret program, har hun rørt ved en politisk dagsorden. Men var det ok at udstille en grædende Mette på gyngen for at gøre opmærksom på denne problematik? Helliger målet midlet? Ja, altså ifølge dokumentarchefen i DR Steen Jensen, så ja. Han argumenterer på følgende vis:  

Gennem hele forløbet har vi haft en tæt dialog med forældrene og børnene. Den dokumentar, vi viste i går, er blevet godkendt fra ende til anden af de medvirkende forældre og børn. Vi mener derfor, vi har etikken helt i orden.” 

Problemet i DR

Mit svar på det er: No fucking way – og det må du kunne gøre bedre, Steen. For kan det virkelig passe, at jeg hører Steen dække sig ind bag den part (forældrene), som helt tydeligt har bevist, at de IKKE har været i stand til at varetage børnenes tarv? Er det argument nok? Betyder det dermed, at DR ikke selv foretager en kvalificeret vurdering af, hvad der er fornuftigt at udstille for alle landets borgere? Og så anklager Steen Jensen oven i købet Lone Dybkær for at fjerne debatten fra “det overordnede” – det vil sige barnets tarv. Er konsekvensen af Steens argument, at det er ok at “ofre” Mette for en højere sag? Eller skal man altid varetage det enkelte barns tarv?

Man kan spørge sig selv, om målet helliger midlet. Det kan diskuteres. Men man kan ikke diskutere, om DR varetager det enkelte barns tarv. For det gør DR ikke.

2 kommentarer

  1. Udsendelsen rejser et stort og vigtigt spørgsmål – det er der vist ingen tvivl om. Men jeger helt enig i dine etiske betragtninger!

    En yderligere dimension: Dokumentarchefen siger, at forældrene har givet tilladelse til at vise det, men han siger også, at børnene har givet tilladelse. Jeg vil sætte et meget stort spørgsmålstegn ved, om disse børn (og børn i det hele taget) er i stand til at vurdere konsekvenserne af en sådan accept. Jeg mener ikke, DR har varetaget barnets tarv i denne sag.


  2. Det er rigtigt, Lars – det er også væsentligt, om børnene i det hele taget KAN foretage den vurdering.



Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

%d bloggers like this: