O’boy Obama
september 16, 2008Har du set, at Obama har fået en uofficiel kampagne tænketank? Den er oprettet af græsrødderne med det formål at give Obama goide idéer til kampagnen. Den hedder Oh Boy Obama og har intet at gøre med chokolademælken.
Sitet er en brainstorm for Obama-støtter a la Dell’s Ideastorm – eller Hedensted kommunes Idémarken eller Nykredits Tænk Nyt. Det kaldes Crowd Sourcing – og jeg tror nok, at ovennævnte Ideastorm var første rendyrkede udgave af det. Og eksemplerne viser jo, at det kan bruges i mange sammenhænge.
Men egner det sig til politik? Umiddelbart er svaret jo “ja, politik er nok det, det egner sig bedst til”. Men jeg kan dog ikke lade være med at synes, at det lægger noget så grusomt op til populisme. Som min tidligere kollega Jesper Andersen fra Start Snakken! bemærkede, så er det …
“Smart at få det til at se ud som om, at det er græsrødder, der har startet det (selv om jeg tvivler). Så behøver Obama ikke bekymre sig, hvis der kommer kontroversielle forslag, og han er ikke tvunget til at gennemføre noget af det, fordi det ikke er et officielt kampagnetiltag. Til gengæld kan han snuppe gode ideer derfra og bruge dem til at illustrere, at han har de engagerede græsrødder med sig. Beundringsværdig win-win situation.” (Jeg håber, det er okay, jeg refererer det, Jesper)
Det Levende Ord 
Kære Kristian
Det er naturligvis helt i orden. Og tak for linket til Start snakken!
Mvh
Jesper
Hej Kristian,
Synes du virkelig at Obama er en idiot? Eller synes du at det her med græsrødder er virkelig noget nyt i politik?
This is spin, baby.
Jeg synes det med at skabe en illusion om græsrødder er lige så gammel som politik selv. Det glæder mig personligt at se demokraterne tager flere midler i bruge og at det er (måske) gået op for dem hvor nødvendigt det er. Republikaner, med Karl Rove i spidsen, fandt ud af at få deres kampaign issues til at ligne græsrødder med bruge af flere – or endnu mere sofistikeret – metoder i de sidste 12-15 år i USA.
Tjek lige PBS, USAs version af DR eller BBC, dækning af valgkampen fra 2004. Hvor experterne blev enige med denne kommentar fra Nicholas Lemann:
“There’s a pattern of groups popping up like mushrooms who have no totally findable connection to the Bush campaigns, who come up right before the election and who spread basically dirty rumors about the opponent kind of slightly out of sight through things like leafleting. They do it in a way that serves the interest of the Bush campaign, but enables the Bush campaign to say, “We have nothing to do with these people.”
Og så senere i samme interview:
Dick Cheney — a wonderful remark that has not been forgotten — said to Bob Woodward in about 1992 about George H.W. Bush, “The Bushes are unusually vindictive as politicians.” George W. Bush is known to feel that his father is too nice. I think this is a family, with George W. Bush being the outstanding example, that isn’t going to let itself be out-toughed in a campaign.
Godt at se Obama kan spille lidt tough også. Og at de sociale medier hjælper ham!
Nu har jeg jo altså aldrig givet udtryk for. at Obama er en idiot, har jeg? Eller for den sags skyld, at jeg mente, at græsrødder er nyt i politik.
Men måske var jeg alligevel ikke tydelig nok, i det jeg ville kommunikere.
For det jeg ønsker at problematisere, er om det er OKAY at lade “folket” skabe politikken. Kan man gøre det uden at være populist? Hvornår glider man fra at være pragmatiker til at være populist?
Jeg har det (måske lidt gammeldags og idealistiske) synspunkt, at en politiker har nogle standpunkter, som vedkommende skal holde ved for at være troværdig. En politiker må kun til en vis grad være pragmatiker.
Og lige bestemt i amerikansk politik er det (efter min bedste overbevisning) meget udbredt, at man siger det ene i Colorado og det andet i Maine – alt efter hvordan folk er flest. Så er det, at jeg spørger, om sitet Oh Boy Obama er et udtryk for dette – og om det så er ok.
For det er dét der gør, at der i sidste ende måske ikke vil være så meget forskel på Obama og McCain.
For i øvrigt er diskussionen også i høj grad relevant ift. dansk politik, hvor SF og de radikale gennemgår store diskussioner internt, om hvor meget pragmatikere, de skal være. I SF har super-pragmatikeren Søvndal indtil videre vundet slaget. Men mit bud er, at det vil giver store problemer i baglandet, hvis ikke det også giver sig udslag i politisk indflydelse ved næste valg.
Men altså Brian – jeg ved jo godt, at du er amerikaner og derfor er vant til at reelle holdninger hos politikere kan være et stort problem 🙂