h1

Mere forudsigelig kritik af pr

oktober 9, 2008

Ovre på The Constant Beta Blog har Morten Saxnæs fortsat “bloggernes” efterhånden lidt forudsigelige kritik af pr-branchen. Det tager udgangspunkt i den fortsatte diskussion om forholdet mellem bloggere og pr-branchen – nu på baggrund af business.dk’s artikel om at Bloggere kan blive millionærer.

Business.dk skriver:

Amerikanske PR-bureauer har sågar specialiseret sig i at lave pressemeddelelser specifikt henvendt til bloggerne – nøjagtig på samme måde, som de danske kommunikationsbureauer henvender sig til journalister for at plante historier for forskellige virksomheder.

Hertil svarer Morten:

Det er lidt skræmmende at journalisten ikke har oplevet, at der den sidste har været et skift i måden hvorpå man kontakter både bloggere og journalister. Er Danmark virkelig så langt bagud, at PR bureauer stadigvæk holder fast i den traditionelle pressemeddelelse og ikke målretter dem til deres modtager? Jeg er ikke journalist, men hvordan kan man som PR medarbejder spamme en hel redaktion eller bloggersfære?

Hertil svarer jeg:

Ja, jeg kan afsløre, at pr-bureauer stadig udsende pressemeddelelser!!!!! Det optimale ville naturligvis være, at jeg tog personlig kontakt til alle landets erhvervsjournalister, lokalt, regionalt og nationalt, hver gang jeg havde en historie for en kunde – men det gør jeg ikke.

I forlængelse heraf, kan jeg afsløre (for dem der ikke er journalister eller pr-medarbejdere), at det blandt andet skyldes, at budgetter kan være små og store – og det samme kan historier. Der kan også være forventninger fra kunden om at nå 100 medier – og der kan være forventninger om en solohistorie. Og når man kan “spamme en hel redaktion eller bloggersfære”, så sker det via redaktionsmailen – som mange journalister er rigtig glade for eksisterer (for ellers ville de have indbakken fyldt endnu mere hver eneste dag).

Jeg medgiver, at nogle pr-bureauer kan have en tendens til at udsende pressemeddelelser som en ren rygradsreaktion – og det er dårligt pr-arbejde, hvis det ikke tager udgangspunkt i kundens behov. Samtidig er der bestemt en bevægelse hen imod, at man målretter sin henvendelse mest muligt. Og sådan bør det også være.

Men det forsvinder pressemeddelesen ikke af – hverken i USA eller i Danmark og hverken til bloggere eller journalister. Og årsagen til det, er (kan jeg afsløre) , at den OGSÅ har en funktion.

Reklamer

4 kommentarer

  1. Spændende kommentar – jeg har forsømt Mortens blog i et stykke tid, jeg må se at få læst op på den.

    En del af forklaringen på at pressemeddelelsen stadig lever i bedste velgående er vel også, at mange journalister stadig er generalister i en eller anden forstand?

    I den perfekte web 3.0-fremtid modtager journalister måske nyheder tilpasset deres behov på særlige rss-feeds, men i dag er der langt mellem specialisterne og endnu længere mellem pressefeeds til dem. Tænk engang, hvis man som it-journalist skulle tilmelde sig et feed fra DELL, et feed fra IBM, et feed fra Microsoft, et feed fra de offentlige myndigheder osv. osv.

    Indtil der kommer noget teknik, som kan samle alle relevante pressefeeds fra en hel branche, har jeg svært ved at se, at journalister overgår fra mailmodtagelse til feedmodtagelse.

    Og ja, det er umuligt at lave personlige henvendelser til alle – og heller ikke nødvendigt i 9 ud af 10 tilfælde. Men det spørgsmål handler om journalistiske nyhedskriterier og interesse – ikke om teknik og sociale medier.

    Mvh
    Jesper


  2. Jobbet som PR medarbejder i Danmark kan bestemt ikke være noget der får svenden frem på panden, hvis det man skal gøre er at finde de 5 journalister, der dækker et givet emne i Danmark. Grunden til at den “generelle” pressemeddelelse lever i bedste velgående tror jeg er, at journalisterne i Danmark 1. er pressede på tid og bare skal have skrevet noget hurtigt, 2. at der ikke er så forfærdeligt meget dansk stof, der er spændende og relevant, så hvis det passer til avisens profil, så kommer det i.
    Jeg boede sammen med en PR medarbejder i US, som kunne fortælle mig, at det var en lang sej kamp, at få historier i amerikanske aviser og på de store blogs.

    Min kritik går også på, at PR virksomheder i dag stadigvæk fokusere på antallet af eksponeringer, dvs. hvor mange har potentielt læst en artikel omkring et produkt.
    Jeg mener ikke, at det bør være fokus, men det er lettere at sælge eksponeringer, end en heftig debat og det at skabe et forhold til brugeren. Hvis man læser Urban, så er mange af artiklerne jo ren reklame, hvor journalisten ikke har taget stilling til produktet, men copy/pastet indholdet direkte fra pressemeddelelsen, som man også ser på mange online aviser.
    Jeg ved godt at det ikke sker, men ville håbe, at PR bureauer begyndte at lægge pres på medierne om at tage stilling og vurdere, i stedet for at spamme læserne, men noget der mest af alt er reklame og intet har med indhold at gøre.

    Hvis man som PR mand netop tog den direkte kontakt til journalisten eller bloggeren, så kunne det være, at der rent faktisk kom noget ordentligt ud samarbejdet og ikke bare en tom placering på en hjemmeside eller avis.

    For 2 uger siden talte jeg med en gut der blogger for VentureBeat, som er en stor teknologi blok i USA, og han forklarede, hvordan han fik sin inspiration fra feeds og hans livestreams. Dvs. nyheder der bliver uploadet eller historier som hans peers gør ham opmærksomme på. En techblogger Michael Arrington fra TechCrunch bruger slet ikke mails mere, men får de fleste historier fra kontakter via Friendfeed. Det samme kan siges om mig, selvom min indbox ikke boomer på samme måde, så får jeg inspiration til blogpost fra mine feeds.

    Sorry for den lange kommentar.


  3. Hej begge

    Lange kommentarer er altså ganske ok. Det her er jo mest en blog medt skrift og lange indlæg.

    Og Morten: Godt ord igen. Jeg er i hvert fald delvist enig. Lad mig først slå fast: De af mine kolleger, der arbejder meget med den traditionelle pr ER altså i direkte kontakt med mange journalister. Hver dag.

    Jeg tror, at dine begrundelser for, hvorfor PM’en lever i dag er en del af det sande billede. Og det er givetvist generelt nemmere at komme i et dansk medie end i et amerikansk. Blandt andet på grund af gratisaviserne.

    Men det er faktisk ikke så meget journalisterne, der skal opdrages. Det er i højere grad kunden, mener jeg. De fleste kunder er vant til marketingindsatser, hvor man VED, hvad der kommer i – for man har betalt for indrykningen. Derfor må sådan nogle pr-konsulenter, som Jesper (ovenfor) og jeg ofte svare på spørgsmålet: “Hvor mange presseklips kommer der?” “Øh bøh”, siger vi så – for sagen er, at vi kan ikke love noget. Men vi kan sige, hvad vi forventer.

    For i sidste ende så kan der komme en ny 9/11 – og så falder alt. Også i medierne.

    I forlængelse heraf er de fleste kunder ganske godt tilfredse, hvis PM’en bringes stort set uredigeret i avisen. For så føler de jo, at de er kommet igennem med deres budskab. Og det er jo også rigtigt. For nu står det i en AVIS – som der stadig er knyttet en vis troværdighed til (også selvom det er Urban).

    Så opgaven ligger altså hos pr-bureauerne – og dermed mig. Det er os, der skal opdrage kunden til at ændre forventningerne. Og det forsøger vi faktisk også på. Og vi ringer altså til journalister. Nogle gange, når vi har sendt dem en pressemeddelelse først.

    PS. Inspirationen til min blog kommer også primært via feeds – og ikke via PM’er 😉 Men dertil er vi altså endnu ikke nået med journalisterne. Og dét er deres egen opgave.


  4. @ Morten

    Kære Morten

    Det lyder, som om du dømmer dansk PR på et lidt tyndt grundlag, hvis dit sammenligningsgrundlag er en enkelt amerikaner, der siger, at det er svært i USA. Han kunne jo ville imponere dig eller få sig selv til at virke vigtig? Jeg kunne jo også sige, at det er kanon hårdt arbejde at få noget i den danske presse? 🙂

    Men for at vende tilbage til pressemeddelelser versus personlig kontakt og personlige relationer. Medmindre man er specialiseret PR-konsulent med et snævert fokus, så vil jeg vove at påstå, at man ikke KAN have en dyb, personlig relation til ret mange af de journalister, man får brug for at kontakte.

    En lille sammenligning: I løbet af knapt tre år som supergeneralist på bureau fik jeg kun “en personlig relation” til 3-4 journalister/redaktører, som vidste hvem jeg var, når jeg ringede. Nu har jeg i 2 måneder siddet som presseansvarlig i VisitDenmark, og her har jeg allerede – når jeg selv skal sige det – en ganske fornuftig relation til 6-7 journalister, som jeg ved interesserer sig for hele eller dele af mit nye felt.

    Min pointe er, at som PR-konsulent kommer og går kunder, og de kontakter du opbyggede til pressen under arbejdet for kunde A, kan måske ikke bruges til kunde B tre måneder senere. Og som du selv ved, så tager relationer tid, kræfter og indsats at opbygge – tid som kan investeres bedre i andre opgaver, hvis man er generalist (og dem er bureauerne nødt til at have en ret stor del af for at bevare fleksibiliteten ift. markedet).

    Mvh
    Jesper



Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: