h1

25 år med Pia Kjærsgaard

januar 11, 2009

I min “tagline” ovenfor står der, at denne blog også handler om politik. Det har der nu ikke været meget af hidtil. Men da Pia Kjærsgaard i går fejrede sit 25 års jubilæum som medlem af Folketinget, er det jo oplagt at begynde at politisere lidt.

I anledningen af hendes jubilæum stod der en del i medierne, og også i Deadline blev temaet diskuteret. Så vi har altså haft 25 år med hende her:

 
Pia K i uvante klæder

Pia K i uvante klæder

Keld Navntoft/Scanpix

Sidste valg. Pia K. var igen på vinderholdet. Foto: Keld Navntoft/Scanpix

Pia K fejrer noget

Pia K fejrer noget

Man kan jo synes om hende, hvad man vil. Jeg selv er ikke synderligt begejstret, men dygtig det er hun. Og der er ikke mange politikere, som har så meget magt, som kan udtrykke sig så klart, og som så mange ved hvem er.

I Deadline havde de hevet tre af Danmarks kloge hoveder og politiske kommentatorer ind for at diskutere hendes og Dansk Folkepartis indflydelse på dansk politik. Det var Ole Birk Olesen, ansvarshavende redaktør fra 180 graderErik Meier Carlsen fra Information og Rune Engelbreth, medstifter af tidsskriftet Faklen og nu klummeskribent ved Politiken.

Og to ud af tre begik den klassiske intellektuelle (og arrogante) brøler at nedgøre Pia Kjærsgaards politiske projekt. Jeg var dybt skuffet – særligt over Ole Birk Olsen, hvorimod Rune Engelbreth ofte står for sådan nogle ret ekstreme og ensidige udmeldinger. Erik Meier Carlsen er jo derimod en klog mand 🙂

Fejlen der blev begået var at påstå, at fundamentet for Dansk Folkepartis succes er dets principløse politik. Argumentet var, at det eneste faste holdepunkt i DF’s politik er partiets udlændingepolitik. Påstanden kan i sig selv sådan set være rigtig nok. Sagen er bare, at på punktet “principløshed” adskiller DF sig ikke fra de øvrige partier – og dermed er det ikke dét, der gør DF unik. Lad mig i flæng nævne Venstres forhold til liberalisme, velfærdsstat og den offentlige sektor, Socialdemokraternes forhold til udlændingepolitikken, SF’s forhold til EU-politikken og de radikales forhold til 24-årsreglen.

På alle områder har partiernes holdninger har ændret sig markant og principielt. At påstå at DF er mere principløse end de øvrige partier er derfor noget sludder. DF er i stedet et populistisk parti med en helt unik evne til at navigere efter folkestemninger og enkeltsager. Således ledes DF af realpolitikere  – i øvrigt i stil med alle de øvrige partier i Folketinget (måske med undtagelse af Enhedslisten).

Derfor er Ole Birk Olesens og Rune Engelsbreths påstand grundløs. Og desuden er den irriterende bedrevidende og typisk for visse dele af det akademiske bedre borgerskab. Konsekvensen af denne påstand er i øvrigt endnu mere støtte til Pia Kjærsgaard – fordi den sætter Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti i opposition mod det som de (med rette?) betragter som den bedrevidende magtelite  – og som de foragter og af al magt ønsker at bekæmpe.

Pia Kjærsgaards succes bunder derfor i populisme (og evnen til at kommunikere) – men ikke i principløshed. Og Ole Birk Olesen og Rune Engelbreth har i deres arrogance lige bekræftet DF og dets støtter i nødvendigheden af partiets eksistens.

Advertisements

2 kommentarer

  1. Pia Kjærsgaard – magtfuld eller til grin?

    Vi hører det igen og igen: at Pia Kjærsgaard er Danmarks mest magtfulde kvinde (politiker). Og Pia soler sig i berømmelsen og smigeren, men passer det, at hun er så magtfuld, som medierne hævder?

    Kunne det ikke tænkes, at Pia bare er en naiv og forfængelig, lille kransekagefigur, en skamrost marionet eller nyttig idiot for pengemagten og dermed blot en af dens mere fremtrædende (i betydningen offentligt kendte) højrefløjslakajer eller stik-i-rend-piger?

    Har Margrethe Vestager ret, når hun påstår, at regeringens embedsperiode har været 7 år med Pia på førersædet og Fogh på bagsmækken? Jeg tillader mig at tvivle!

    Mon ikke det snarere er den grå eminence Kristian Thulesen Dahl, hjernen i DF og den eneste af partiets toppolitikere, der har ordentlig forstand på (national)økonomi, som sammen med regeringens økonomer og øvrige akademikere har (haft) mest at skulle have sagt?

    For er det ikke disse mennesker, som i samråd med erhvervslivet og Dansk Industri har været arkitekterne bag kommunalreformen, der har deformeret den offentlige sektor, dvs. betydet velfærdsforringelser over en bred kam?

    Er det ikke disse mennesker, som fra dag 1 har sikret den uproduktive, finansielle sektors storsvindlere (dvs. aktionærer og (bank)direktører m.fl.) kronede dage samt forsynet disse samfundsnassere og platugler med skattelettelser og andre friværdier i hoved og røv?

    Og er det ikke underhundene, dvs. Pia Kjærsgaard, de storinkvisitoriske præstefætre samt krigskarlen Søren Espersen og stakkelhaderen Peter Skaarup, der i mellemtiden har været henvist til at spille 2. violin?

    Har nævnte underhundes opgave måske ikke blot været at stå i spidsen alt spinnet, for al den hovedløse propaganda (om tørklæder og nazisymboler), for alle afledningsmanøvrerne, der gik ud på at indbilde den del af befolkningen, som kunne og/eller ville bedrages, at fjenden ikke var dem, der var ansvarlige for den voksende ulighed, dvs. for at de rige fik mulighed for at berige sig yderligere på de fattiges bekostning, men derimod primært diverse etniske minoriteter (af muslimsk tilsnit), sekundært de såkaldte terrorister eller (indre/ydre) fjender af demokrati og frihed og tertiært de såkaldte overførselsindkomstmodtagere (efterlønnere, dagpengemodtagere, bistandsklienter, offentligt ansatte, der i henhold til de tidligere omtalte arkitekters åndshovmodige og fejlagtige teorier regnes for uproduktive, omkostningstunge byrder)?

    Med venlig hilsen
    Per H. Christiansen
    Dalskrænten 50
    Græse Bakkeby
    3600 Frederikssund


  2. Hej Per

    Mange tak for dit læserbrev 🙂

    Jeg ser din harme – men hvis du næste gang skal lade den ramme et større medie end denne blog, (der jo har en forholdsvis beskeden læserskare) er et godt tip nok at være knap så malende i dine beskrivelser af “de storinkvisitoriske præstefæstre” og deres fæller.

    Mvh. Kristian



Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: