h1

Danmark: Mærkeligt, Norge: Kedeligt, Sverige: Kommercielt

januar 15, 2009

16. december sidste år lancerede svenske Twingly en Top 100-liste over de mest populære blogs. Listen er opgjort globalt og nationalt, og således optræder både Danmark, Norge og Sverige på listen. Listen baseres på Twinglys eget system for ranking af blogs, hvilket vil sige, at de primære parametre er, hvor mange der linker til bloggen, og hvor mange der “liker” (angiver at de synes om bloggen). Dvs. ikke antallet af læsere. Og det betyder, at listen skal tages med de rette forbehold. Men derfor tror jeg nu alligevel, at opgørelsen giver et nogenlunde sammenligneligt billede på tværs af lande. I hvert fald i Norden. 

For det giver jo muligheder for at lave en sammenligning af de nordiske blogmiljøer. Som udgangspunkt har jeg en opfattelse af, at blogmiljøet i både Norge og Sverige er flere længder foran det danske; flere interessante blogs med flere læsere. Jeg har udmærkede gode kontakter blandt norske bloggere – og jeg ved, at de holder et højt niveau. Se eksempelvis Colt PR’s blog og mine tidligere kolleger fra Sermo Consultings blog her. Men det er jo bureau-blogs – og ret beset er de ikke interessante, for de er jo skrevet til en temmelig snæver målgruppe. Og de blogs kan da heller ikke findes på Top 100-listen over blogs i Norge.

I Sverige ER blogs bare ved at være vokset helt ind i det etablerede mediebillede. Altså – skåret helt ind til benet, så er det ikke tilfældigt, at det er i Sverige, at en person (Isabella Löwengrip), der udelukkende er kendt via sin blog skal deltage i Sveriges svar på Vild med Dans. Men hendes blog har så også fuldstændig vanvittige 750.000 læsere om ugen ifølge Bloggportalen.se.

I Danmark

Hmm…. I Danmark har vi til sammenligning Hodjas blog og Snaphanen liggende som nr. 2 og 3 på listen. De er begge temmeligt højreorienterede i deres udtryk. Det indikerer klart, at det danske blogmiljø er smalt, når disse blogs ligger så højt på listen, for alt andet lige må læserskaren for denne type blogs være begrænset. Og man skal samtidig huske på, hvordan Twingly opgør listen. Den er som nævnt lavet på baggrund af interne links og “likes”- og dem kan der sagtens være mange af i et smalt blogmiljø.

Nr. 1 på den danske liste er dog ikke højreorienteret. Det er derimod Slagt en hellig ko – en udpræget hamsterblog (en blog hvor hamsterens indehaver fortæller om hamsteren – dvs. ikke noget der burde være interessant for en større offentlighed). Det er en flot blog, med flotte billeder, med en lang historik og oftest med flere opdateringer om dagen – men det ER altså meget hverdagsagtige hverdagsbetragtninger.

Som nr. 4, 5 og 7 på listen finder vi nogle af pionererne i det danske blogmiljø. Det er Trine-Marie Kristensens blog Hovedet Paa Bloggen, det er Overskrift.dk’s (blogsøgemaskine) blog; Overskrifts underskrift og det Politikens blogredaktør Kim Elmoses blog; Mediehack. Igen er det blogs, der alt andet lige har en forholdsvis snæver målgruppe.

Nr. 6 på listen har til gengæld en ret bred målgruppe. Den er nemlig skrevet til alle husarerne, der håber på at se lidt halvpornografisk “stuff” derude på internettet. Og sådan noget lir er der masser af på En luders dagbog.

Nr. 8 er en blog om søgemaskineoptimering – og dén er i hvert fald snæver. Til gengæld ved bloggeren nok det væsentligste og lidt til om, hvordan man ender højt oppe i sådanne opgørelser. 

Hvis man kigger længere ned end top 10 finder man Anders Foghs blog på 11. pladsen. Vores alle sammens statsminister måske god til at lede vores land. Men han er temmelig ueffen i forhold til at blogge. Seneste indlæg er fra 17. december. At en så uaktiv blog kan ligge så højt oppe siger både noget om, hvor stort (læs: småt) miljøet er – og noget om, at opgørelsen via links og likes ikke altid er så hensigtsmæssig.

Konklusionen er, at blogmiljøet i Danmark ser ud til at være meget småt og indspist de forskellige miljøer imellem.

I Norge

I Norge ligger bloggen NRKBeta øverst på listen. Det er en teknologi-blog og er efter eget udsagn “sandkasse for teknologi og nye medier”. Men det er vel at mærke NRK‘s (Norsk Rikskringkasting = Norges svar på DR) sandkasse. Resten af den norske blog-top 10 er stort set almindelige menneskers betragtninger om dette og hint. De tre af dem typiske “pige-blogs” (den ene dog skrevet af en fyr), såsom Marie Amanda og fyldt af mere eller mindre heldige billeder af dem selv. De øvrige blogs i top 10 er ligeledes hverdagsbetragtninger iblandet kommentarer til samfundet og digitale medier.

En af de mere interessante er Hjorthen udtaler sig, der blandt andet handler om film og har en ganske morsom omtale af det australske markedsføringsstunt; filmen Australia. På top 10-listen findes dog også bloggen Sukkersött, der øjensynligt er skrevet for folk, der laver kort. Der findes meget crazy shit derude 🙂

Samlet set virker det dog som en mere “helstøbt” samling af blogs end set i Danmark. Mit bud er, at de norske top 10-blogs har væsentligt flere læsere end de tilsvarende i Danmark – måske bortset fra Slagt en hellig Ko. For de populære norske blogs indeholder læsestof til almindelige mennesker. De poster alle ofte og appellerer bredere end højreorienterede blogs eller blogs om digitale medier. Det understøtter mig i min betragtning om, at det norske blog-miljø er længere fremme end det danske.

I Sverige

Så når vi til “konkurrencens” absolutte nr. 1: Det svenske blog-miljø. Nr. 1 på den svenske liste har jeg allerede nævnt ovenfor. Det er den svenske blog-darling Isabella Löwengrip, alle tjej-blogs (purunge) moder. Nr. 2 på listen er straks mere interessant. For det er Politikerbloggen – og det er et godt eksempel på, hvordan blog-udviklingen i Sverige er løbet fra os andre. Politikerbloggen er nemlig ikke nogen blog, som vi kender den fra Danmark. Det er et nyhedsmedie, der handler om politik og primært skrevet af Daniel Alsén og Niklas Svensson. Bloggen er for i øvrigt ejet af svensk Tv4.

Nr. 3 blog er en ret skæg blog. Den hedder Tjuvlyssnat – det betyder noget i retning af “tyvlyttet”, altså noget man har overhørt andre sige. Her kan man så indsende små ordvekslinger, som man tilfældigvis har overhørt – i bussen, på café etc. Der bliver sagt meget dumt derude. Specielt på svensk?

Så er der nogle politiske blogs på listen. Både nogen som er skrevet af menigmand, og min klare favorit politik-blogger, Carl Bildt. Hans blog ligger nr. 6 og hedder Alla dessa dager. Bare titlen fortæller jo helt klart, at her har vi at gøre med en kvalitetsblog 🙂

Nr. 8 på listen er Kulturbloggen. Den er skrevet af Rosemari, som er journalist – og bloggen er (som Politikerbloggen) mere et traditionelt internetmedie end en blog (i bloggens oprindelige forstand). Nr. 9 på den svenske liste er en af de venstreorienterede blogs. Den hedder Svensson og har blandt andet en post, der hedder Israel skiter i FN, mänskliga rättigheter och allt humant. Så er det da på plads 🙂 Nr. 10 er Rick Falkvinges blog. Han har en umiskendelig lighed med Kandis’ Johnny Hansen, men blogger nok mere fordi, han er leder af Piratpartiet.

De svenske blogs er samlet set klart de mest interessante – og det er her, vi finder de eneste blogs, der reelt er kommercialiserede. Samtidig med, at der er en stor spændvidde i de svenske top 10 -blogs er der generelt også en høj grad af professionalisme.

Opsummeret

Danmark

Blogmiljøet består af forholdsvis få individer, hvilket gør, at der ikke skal så mange links og likes til at ende i top på Twinglys liste. Listen af top 10-blogs er dog klart mere interessant – tenderende det mærkelige – end top 10 i Norge.

Norge

De almindelige mennesker læser blogs i Norge – i modsætning til i Danmark. Det må være konklusionen på opgørelsen. Det betyder en bred læserskare og det er vejen mod kommercialiseringen. Lige nu er det dog generelt nogle ret kedelige blogs, der topper i Norge.

Sverige

I Sverige ser blogmiljøet ud til at være langt foran udviklingen i de øvrige nordiske lande. De største blogs er kommercialiserede og desuden interessante. Det positive ved det her er, at kommercialiseringen af blogmiljøet åbenbart ikke samtidig betyder døden for det engagerende og det interessante. Det er helt klar “Heja Sverige”.

Spændende, ikke? Ring hvis du vil vide mere.

Advertisement

16 kommentarer

  1. Intressant. När det gäller politiska bloggar (som min egen) är Sverige överlägsna. Om man tittar på Twinglylänkar hos VG och Dagbladet.no finns ofta lika många svenska bloggar som norska.

    Det finns yterligare ett par viktiga topplistor för den svenska bloggvärlden och det är knuff.se , bloggportalen.se och bloggtoppen.se .


  2. Jeg er helt enig med dig i at det danske blogmiljø er langt bagud. Pinligt langt bagud.
    Derimod mener jeg ikke at twinglys liste kan lægges til grund for den udtalelse.
    Fx så kan du finde min blog på twingly ved en search – men uden link – hvilket jeg ved ikke er korrekt.
    Værre er, at der findes rigtig mange danske blogs som end ikke dukker op hos twingly – de er så at sige ikkeeksisterende upåagtet at de er meget aktive og upåagtet at jeg ved at der linkes til dem…
    Like systemet gør naturligvis ikke situationen bedre for danske blogs – idet mange danske bloggere end ikke ved hvad twingly er modsat fx svenskerne hvor enhver netavislæser i det mindste har set ordet.
    Så…
    Hvad twinglys liste siger om det danske blogmiljø synes jeg må stå hen i det uvisse….


  3. Hej begge

    Tak for jeres kommentarer. Jeg ved godt, at der skal tages forbehold ift. til Twingly og links og likes. Det synes jeg også, at jeg har gjort. Jeg vil sige det sådan, at Twingly har bekræftet mig i min antagelse om de nordiske blog-miljøer.

    Sagen er jo desværre den, at vi ikke – som på svenske bloggportalen.se – har nogen blogportal, hvor man kan se antallet af læsere på danske blogs. Derfor må man bruge det forhåndenværende til at lave en opgørelse, som jeg har gjort. Og der udbyder Twingly altså en af de bedste muligheder for at lave en (mindre) sammenligning.


  4. […] Danmark: Mærkeligt, Norge: Kedeligt, Sverige: Kommercielt « Det Levende Ord […]


  5. Hmmm,

    Er der overhovedet lavet nogle top 100 over blogs der har flest besøgende?

    Det er sjovt at en luders blog er i top 10! hvor mange er glade for at læse en luders beretning?
    Sikkert mange, jeg er i hvert fald spændt på at læse hvordan en kvinder der i har sex med ca. 10 mænd om dagen har det med hendes Kunder?


  6. Hej Mohammad

    Der er i hvert fald ikke lavet nogen Top 100-liste i Danmark over blogs opgjort på læsere. Men I Sverige har de for eksempel bloggportalen.se, hvor man kan se antallet af læsere på blogs. Hvad det lige er, de kan deroppe, som vi ikek kan herhjemme, ved jeg ikke.

    Men det er der måske en, der kan forklare mig?

    K


  7. […] Danmark: Mærkeligt, Norge: Kedeligt, Sverige: Kommercielt « Det Levende Ord […]


  8. Hvad det er de kan…?
    Jamen umiddelbart vil jeg da sige, at det de kan er noget med linklove – sådan for at sige det meget kort. 🙂

    Som du også har været inde på – så er den danske bloggosfære mideladeragtig i sammenligning. Vi har overskrift.dk og den er da virkelig ingenting at prale med.

    Aviserne linker ikke ud af huset – hvor stort set alle svenske aviser anvender sig af enten twingly, knuff.se eller tillader pings.
    Danske bloggerne linker ikke til hinanden – medmindre man medregner enkelte tåbelige memer, hvilket seriøst skiller sig fra de svenske bloggere som typisk anvender sig af bla. Intressant.se eller en af de andre ovenstående portaler til at gøre opmærksom på andre bloggere som skriver om samme emne.

    De danske blogs er langt mere spredt og har ikke rigtig nogen steder at samles, og det er vanskeligt, omstændeligt og enormt tidsrøvende hvis man fx skal finde ud af hvad andre har sagt om et givet emne.

    Personlig er jeg overbevist om, at den der får lavet noget tilsvarende fx
    Newsmill
    i danmark i løbet af meget kort tid vil tjene kassen. 😀
    (supplerer man desuden med fx nyhedstelegrammer vil en stor del af dem som nu læser de traditionelle aviser på nettet med garanti flytte over)

    Men, det var måske slet ikke det du spurgte om?. 😀


  9. […] […]


  10. […] i Sverige er kommersielt, i Norge er det kjedelig og i Danmark rett og slett merkelig, hevder Madsen. Det er med andre ord hans eget hjemland som kommer dårligst ut på bloggefronten, […]


  11. Tusen takk for hyggelig omtale! Personlig må jeg ærlig innrømme at jeg ikke har klart å gripe ann den danske bloggosfæren helt ennå. Jeg forsøkte å sette meg litt inn i det for ca halvannet år siden, men jeg merket at jeg stort sett bare havnet opp blant ulike biblotek sine blogger!?! Nå har det gått litt tid og jeg har jo funnet et veldig godt utgangspunkt for videre surfing her;)

    Tror forresten det blir noe vanskeligere å søke opp danske blogger siden dere skriver “blogs” på samme måte som amerikanerne. Mulig det ikke stemmer, men det kan jo hende.

    Varm hilsen fra “fellow social media geeks” i Colt!


  12. Hjorten i Norge er også en blogg som forsøker at late som at den ikke er venstreorienteret. Men det er en av mine venstreorienterte favorittblogger. Og han er ALLTID morsom.


  13. Jasså Elvis, du tror du kan slippe unna med å baksnakke meg på danske blogs, men jeg ser nok hva du driver med!

    Venstreorientert kan du selv være.


  14. Hei så interessant! Jeg skrev om dette for et par uker siden da jeg begynte en blogg på norsk.. Vi er visst ganske enige :o)


  15. Hej Psykolade

    Ja – det kan jeg se. Spændende blogindlæg, du har skrevet om det. Og Elvis og Hjorthen: Spændende diskussion, I har. Bare fortsæt 😉


  16. Tak for interessant input omkring blog miljøet i de nordiske lande 🙂

    Hilsen

    Theo
    http://restauranter-københavn.dk/



Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: