h1

Facebook-grupper rykker ikke en tøddel

marts 24, 2009

Er du fan af Facebook-siden “STOP VOLDEN MOD BØRN“, medlem af “Stop volden mod kvinder“, eller “Stop volden nu!!!“? Der er nok af muligheder, når det handler om at bakke op om en god sag på Facebook. Og det er også fint nok – du skal bare ikke regne med, det rykker noget….

Facebook-grupper hyldes i medierne

Der går stort set ikke en dag, uden at der er en artikel i avisen om en god sag, der har fået opbakning fra så og så mange medlemmer i en gruppe på Facebook. Jeg har spekuleret på, hvornår medierne blev trætte af at fortælle lige bestemt dén historie – men det lader ikke til at være sket endnu.  Og i forbindelse med skyderierne i København har skriverierne om Facebook-grupper fået endnu en opblomstring. Her kommer et antal af de nyeste historier:

Når jeg så sidder og kigger rundt i de her grupper, ifm. at skrive dette indlæg, så slår det mig, hvor mange grupper der er, som så IKKE slår igennem. Eksempelvis 10.000 for at stoppe skyderierne NU!! – med pt. 163 medlemmer. Eller begivenheden Stop skyderierne! OPTOG FRA BLÅGÅRDS PLADS TIRSDAG D. 31. MARTS KL. 17 – med pt. 56 tilmeldte. Uha. Mon politiet kan holde styr på de hærgende masser? Grupperne bruges også bare til at agere ølkasse for almindelige håbefulde danskere.

Facebook-grupper hyldes i medierne – ukritisk

I det mindste kan man jo håbe, at medierne forholder sig kritisk antallet af medlemmer i grupperne. Det lader dog til at være lidt småt med det. I hvert fald i Ekstra Bladets tilfælde – på trods af at chefredaktør Poul Madsen i forbindelse med en artikel på business.dk udtalte følgende:

“(…) Vi kunne ikke drømme om at benytte os af Facebook uden at anvende de samme journalistiske metoder, som vi gør med alt andet, og det er, at vi tjekker vores kilder. Vi viderebringer jo ikke ukritisk tal fra Facebook, ligesom vi ikke viderebringer tal fra Coca-Cola. Vi er journalister, og vi tjekker vores kilder, og det gør vi også i forhold til Facebook.”

Hmmm…..

Altså lad mig sige det sådan. Jeg har ikke i én eneste Facebook-artikel på ekstrabladet.dk set, at journalisten har taget forbehold i forhold til antallet af medlemmer af gruppen. Og der kunne eller være grund nok til det. Jeg har tidligere skrevet om et Lidt for imponerende antal danskere på Facebook – baseret på at Facebook-penetrationen var omkring 100% for de 19 – 25-årige. Nu er den så siden steget til 119 % for de 13 – 18-årige. Så der er noget, der tyder på, at nogle personer har flere profiler.

Det bakker eksempelvis Lisbeth Klastrup (der er lektor på IT-Universitetet) mig op i. I en længere artikel på politiken.dk skriver hun blandt andet:

“Det er f.eks. ikke utænkeligt, at flere unge vælger at have flere profiler, én, som deres forældre, familie, lærer osv. kan se, og en anden, som vennerne kan se. Ligesom der findes fiktive profiler – profiler for hunde og andre ’for sjov’-profiler, som sandsynligvis også tæller med i Facebooks statistik. “

Holdninger uden handlinger

Et helt andet eksempel, der også viser at vi skal have vores forbehold i forhold til Facebook-grupperne er casen om Storkespringvandet. Det handler om at Anders Colding-Jørgensen (der skriver på bloggen Virkeligheden) oprettede en gruppe på Facebook imod nedrivningen af Storkespringvandet. Gruppen fik mere end 27.000 støtter. Sagen var bare, at nedrivningen i virkeligheden var fiktiv, og at det hele drejede sig om et eksperiment ifm. et kursus på internetpsykologi, som Anders åbenbart underviser i. Det er ren lemming-effekt. Man melder sig ind uden at ane, hvad det handler om – og også uden føle nogen forpligtelse til at handle i forhold til sin holdningstilkendegivelse.

Konklusion

Facebook er en særdeles gratis måde at tilkendegive sin holdninger på – og jeg er efterhånden lidt træt af, at medierne forholdsvis ukritisk hylder de grupper, der dannes. Det betyder bestemt ikke, at der er noget dårligt i at melde sig ind i en eller anden Facebook-gruppe, der støtter op om et godt formål. Det gør jeg også selv enkelte gange. Men der burde altså snart ikke være meget nyhedsværdi tilbage, når man ser på, hvor lidt det egentlig rykker i virkeligheden – ud over et et fakkeloptog i ny og næ.

Advertisements

4 kommentarer

  1. Jeg ser to muligheder for indflydelse via facebook-grupper:

    For det første kan det indgå som et element i foreninger, politikere osv. almindelige kommunikation. Her er fokus på regelmæssige udsendelser af nyhedsbreve og opdateringer.

    For det andet er der de mere spontane grupper, der her og nu skal skabe opmærksomhed om et konkret problem. Her opnås indflydelsen netop gennem omtale i medierne, men det er klart, at der foregår en darwinistisk kamp mellem de utvivlsomt utallige grupper mod børneporno, knive og gadeskyderier om at blive den gruppe, der får ekstra omtale gennem aviserne.

    Og så er her lige et link til en besk kritik af mediernes omgang med facebook: http://www.berlingske.dk/article/20090211/kronikker/702110085/


  2. Hej beldenak (Henrik?)

    Det er en rigtig god artikel, du henviser til. Den havde jeg ikke selv set.

    Og man kan sige – jeg ved godt, jeg skærer det lidt skarpt. Jeg mener også, at der ligger et stort potentiale i grupper på Facebook (og i sociale medier generelt). Men oftest foregår det nu sådan, at man melder sig ind og så sker der….. ingenting. Altså måske bortset fra en artikel i medierne. Facebook-grupper kræver vedligeholdelse for at “batte”.

    Mit indlæg er nok også mestendels en konsekvens af en irritation af at se alle mulige Facebook-grupper omtalt i medierne – uden at medierne samtidig forholder sig til, hvorvidt effekten af grupperne rækker ud over den virtuelle verden.


  3. Og Henrik: Tak for dit link, forresten 🙂

    Se Henriks fine blog her: http://beldenak.wordpress.com/


  4. Hej Beldenak & Kristian

    Facebook-grupper er altså ret elendige til intern kommunikation i foreninger etc. Hvis nogen i 1999 havde launchet et online debatforum med den primitive funktionalitet en FB-gruppes debatforum har, ville det næppe have overlevet længe.

    I det hele taget er gruppernes tekniske funktionalitet så primitiv og ringe at ikke mange ville gide at bruge dem, hvis de ikke lige var koblet på de sociale netværk.

    Og der er faktisk heller ikke mange grupper der kommer i medierne.

    Til gengæld er grupper ret geniale til viral spredning af enkle budskaber og det er efter min mening deres store styrke. På den måde kan de nemlig gøre en forskel uden at blive set af journalister. Når vi f.eks. melder os til en gruppe der hedder “Nej til nedrivning af Storkespringvandet”, kommer vi i berøring med et meget enkelt budskab – nemlig at Storkespringvandet skal rives ned.

    Når vi joiner (hvilket er stort set gratis) så spredes gruppen i vores feed og endnu flere stifter bekendtskab med det enkle budskab. Budskabet lægger sig i baghovedet på folk og kan derfor være meget svært at tale imod – der er sikkert stadig mennesker der tror at Storkespringvandet skal rives ned. Derfor er Facebook-grupper en uhyggeligt effektiv platform for propaganda.

    Goebbels ville have ELSKET Facebook.

    Så man skal have nogle realistiske forventninger til hvad en gruppe kan – og ikke bilde sig ind at de kan stå alene eller at effekten skal ses i form af march i gaderne. Derfor skal man ikke kigger efter en stor mobillisering – men efter en meget billig spredning af simple budskaber.

    Og til det formål er der ikke ret meget der rykker heftigere online.

    Anders



Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: