h1

Arla: Closer to nature??

april 20, 2010

Arla har lanceret en international kampagne, der skal knytte mejerigiganten “Closer to nature”. De har lige lanceret den første film.

Spørgsmålet er: Hvordan kan man beslutte sig for at ville eje den markedsposition, samtidig med at hele landbrugssektoren (og dermed også produktionen af mælk og ost) i forsøget på at blive ved med at være rentabel KUN går en vej: Mod mere industriel produktion?

Forstå mig ret. Jeg drikker masser af mælk og har altid gjort det; jeg tror, det er sundt og godt for knoglerne. Men kommunikativt er det et greb, der risikerer at give en noget voldsom backfire, eller måske bare maner til ligegyldighed. Enhver kan jo (på trods af en reklamefilm med en rigtig levende ko) se, at det ikke passer.  Og det som Arlas Vice president for Corporate marketing, Anne With Damgaard argumenterer for på business.dk;  “… i det øjeblik du drikker et af Arlas produkter, sker der et eller andet, og man kommer tættere på naturen” er altså noget som LIGE netop en marketing-/reklame-dude har fundet på.  

For når man som jeg er vokset op på landet og i sin barndom drak den mælk, som vi hentede på nabogården, så er det temmelig tydeligt at Arla (og med dem størstedelen af mejerisektoren) er ret langt væk fra naturen.

Reklamer

29 kommentarer

  1. Tak for din interesse for vores aktuelle TV-kommunikation. Jeg har det globale ansvar for Arlas markedsføring og vil naturligvis gerne svare på dine kommentarer.
    “Hvordan kan man beslutte sig for at ville eje den markedsposition…?” spørger du med henvisning til Tættere på naturen, som vi ikke alene kommunikerer på TV, men også i annoncer i ugeblade m.m Tættere på Naturen har siden 2008 været den gennemgribende retning for alle aktiviteteter i Arla og såmænd også for vores primærproduktion, som er ganske rigtigt er moderne og effektivt.

    Når vi i Arla giver dig som forbruger et løfte om, at vi vil bringe dig Tættere på Naturen, er det ikke et spørgsmål om at “eje” en markedsposition. Det er derimod ment som en rettesnor for de produkter, vi laver, og den måde vi driver virksomhed på. Med det løfte fortæller vi dig, at Vi aktivt arbejder for at motivere til en sundere livsstil ved at bringe forbrugerne tættere på naturen både gennem vores produkter, viden og oplevelser.

    Eksempler på dette er bl.a. :

    – Vores vigtigste råvare – mælken – kommer fra naturen og bruges i alle vores produkter.

    – Vi stræber efter at bruge naturlige ingredienser og arbejder for at udrydde kunstige farve- og smagsstoffer.

    – Vi bruger altid færrest mulige tilsætningsstoffer og ingen genmodificerede ingredienser

    – Vi arbejder på at bruge bæredygtig emballage og finde den bedst mulige balance mellem miljøhensyn, funktionalitet og brugervenlighed.

    – Vi er ejet af danske og svenske landmænd, som hver driver deres egen gård med malkekøer.

    – Vi arrangerer naturoplevelser for skolebørn, familier og øvrige forbrugere gennem gårdbesøg, fodboldskoler, motions- og sundhedskampagner som f.eks. “Aktiv Rundt i Danmark”

    – Vi har en klar klimastrategi, der går ud på at reducere vores CO2-udslip med 25% inden 2020.

    Eksemplerne er mange flere og på vores hjemmeside kan du læse mere om, hvad vi arbejder med. Vi arbejder på at dokumentere, hvordan vi på flere områder arbejder os Tættere på naturen. Som en smagsprøve kan du læse vores klima og miljølog :http://www.arlafoods.dk/taettere-paa-naturen/miljo-og-klima/miljo-og-klima-log/

    Med venlig hilsen,

    Anne With Damgaard
    Arla


  2. Hej Anne

    Det glæder mig, at I har et godt blogovervågningssystem – og det glæder mig, at I tager jer tid til at gå i dialog. Så tak for dit svar.

    Jeg læser dit svar og dine indvendinger med interesse. Og jeg er ikke i tvivl om, at I hos Arla arbejder hårdt for rent kommunikativt at bløde op på billedet af en industrialiseret mejerisektor.

    Jeg forstår også godt Arlas ønske om, at ville styrke “det naturlige” i brandet. Jeg er bare ikke sikker på, at det skal ske ved direkte at give forbrugeren et løfte om at bringe vedkommende “Tættere på naturen”. Det er ikke troværdigt.

    Jeg mener dog, Arlas strategi er ok et stykke hen ad vejen med eksempelvis landmænd på mælkekartonerne (det er Arla, ikke?) – men når Arla smører så tykt på, som i den ny reklamefilm, så bliver det for mig (og – vil jeg tro – for en masse andre) tydeligt, at det ikke holder.

    Det er fordi, landbrugssektoren bliver mere og mere industrialiseret, fordi Arla er noget af det mest industrialiserede i landbrugssektoreren – og givetvist det mest industrialiserede i mejerisektoren. Det er også fordi, færre køer kommer på græs, og vi derfor ser færre scenarier som i slutningen af jeres film.

    Disse faktorer er svære at løbe fra. Jeg medgiver at man kan (og at det er en god idé at) bløde op på dem ved at udarbejde klimastrategier og arrangere skolebesøg. Og jeg medgiver, at man kan arbejde med sit brand. Men spørgsmålet er, om man kan bygge et troværdigt brand og give forbrugeren et troværdigt løfte – uden at forholde sig til produktionen af produktet?

    Dvs. kan man på troværdigvis stadig sige, at Arla-mælk bringer dig nærmere på naturen, når den gennemgår en industrialiseringsproces, før den lander på forbrugerens bord? Og når landbruget og køernes produktion af mælk også er højindustrialiseret? Opvejer Arlas ovenstående (og i øvrigt fine) tiltag industrialiseringen af sektoren? Hvad skal brandet og løftet tage udgangspunkt i?

    Man kunne også bare spørge om: Giver slutbilledet af koen på græs i Arlas film et troværdigt billede af mælkeproduktion? Svaret er: Nej, det gør det ikke. Det giver et billede af, hvordan Arla gerne vil have forbrugeren skal tro, at det ser ud.

    Men sådan ER reklame jo, kan man indvende. Ja, det er rigtigt. Men så er det, man skal holde balancen ift. om overdrivelsen fremmer forståelsen. Risikoen er, at man kommer til at undervurdere forbrugeren. Og det er dér, jeg mener, Arla har fejlet. Kommunikationen er blevet for gennemskuelig, og Arla ender med at fortælle en historie, som er svær at tro på. Fordi den ikke er i sammenhæng med virkeligheden. Det er som et sætte gamle mennesker på småkageindpakningen i forsøget på at give en illusion om, at det er en bedstemor, der har bagt dem.

    Hvis det nu er sådan, at idéen til denne historie kom fra jeres reklamebureau, så vil jeg anbefale jer næste gang at vurdere deres idé en ekstra gang. For filmen og historien er flot og velproduceret. Den er bare ikke i sammenhæng med virkeligheden eller med forbrugerens billede af, hvor mælken kommer fra. Vi ved faktisk godt, at køerne ikke bliver håndmalket længere, når kirkeklokken ringer, efter en lang dag med røgterdrengen på sæteren.

    Forstå mig ret – jeg er ikke som sådan imod industrialiseringen. Jeg konstaterer bare, at den er der, og at Arla forsøger at løbe fra den i kommunikationen. Jeg synes med fordel, Arla kunne have moderet udtrykket i filmen.


  3. Kære Anne og Kristian

    Som jeg også skrev på Kristians blog på kommunikationsforum, så læser jeg ikke, at det budskab, som Anne her beskriver, kommer frem i filmen. For mig som forbruger giver filmen ikke et eneste konkret argument for at vælge Arla frem for andre eller at vælge mere Arla end jeg gør idag.

    Så koblingen bliver abstrakt og uvirkelig for forbrugeren – ja også selvom I har lavet 10 fokusgrupper, så vil jeg stadig fastholde, at der reelt set ikke sker et link imellem drenge, ko og naturen og forbrugernes oplevelse af Arlas brand og måske endnu værre jeres produkter, som værende tættere på naturen. Det betyder jo i bund og grund, at det ikke kommer til at genere et reelt mer salg på den lange bane.

    Med venlig hilse

    Grane Steinrud


  4. Tak til Kristian for godt oplæg og ros til Arla for at vende tilbage med en kommentar så hurtigt. Det er skønt at se en dansk virksomhed, der tager blogosfæren seriøst!

    Dog vil jeg sige, at Anne Damgaards svar havde været mere overbevisende, hvis det havde adresseret Kristians kritikpunkter lidt mere præcist i stedet for at komme med – undskyld udtrykket – lidt marketingslidte floskler. Men det er en positiv start i det hele taget at tage dialogen!

    Min udfordring i forhold til Kristians påstande om, at mejeribranchen kun bevæger sig mod mere industrialisering, er, at jeg ikke aner, om det passer? Jeg troede faktisk, at det stigende økologiske forbrug i Danmark også betød flere køer på græs? Og Arla er da ikke helt uden økologiske produkter?

    Når jeg selv boykotter Arla konsekvent, så skyldes det ikke deres forhold til naturen eller mangel på sammen men sagen for nogle år siden, hvor det kom frem, hvordan Arla trynede mindre mejerier. Der fik jeg sympati med David og valgte at fravælge Goliath. Muligvis opfører Arla sig ordentligt i dag, men så er deres kommunikation om den forbedring gået hen over hovedet på mig. 🙂

    Men uanset om jeg vælger Arla eller et lille (forhåbentlig) uafhængigt mejeri, så har jeg ikke nogen illusioner om, at den “normale” mælk er produceret med natur og kærlighed. Det tror jeg ikke, at der er nogen som helst mejerier, som kan påstå? Tværtimod er det for mig Ø-mærket, der signalerer dyrevelfærden og det grønne, og derfor det, jeg går efter.

    Mvh
    Jesper


  5. Hej Jesper

    Tak for kommentaren. Ang. økologien: Salget af økologisk mælk faldt faktisk sidste år. Og det er under 10% af landbrugets samlede bedrifter, der er økologiske. Og så er det et faktum, at konventionelle køer kommer mindre på græs end førhen. Hvad angår de økologiske af slagsen, så er der visse krav for dem.

    Jeg ser dog ikke nødvendigvis mere økologi som værende lig mindre industrialisering. Jeg taler mere om det, som du selv kalder “natur og kærlighed”. Det er (som du rigtigt skriver) en illusion i dag, hvor der kommer stadig færre og større landbrug – og færre og større mejerier. Så den der med koen på den idylleriske mark, den er jeg bare ikke så imponeret af.

    (og også tak til Grane :-))


  6. Hej igen,

    Det er rigtigt spændende for mig at læse jeres tanker og kommentarer til både vores Tættere på Naturen, vores film og min første kommentar. Denne gang vil jeg forsøge at være mere direkte på Kristians punkter – tak Jesper – og der er særligt et af Kristians kritikpunkter, som jeg gerne vil snakke videre med jer om: Den modsætning, I oplever, mellem industrialisering og naturlighed. Jeg kan da godt forstå jer.

    Umiddelbart kan man da godt få tanken, at den store gårds mælkeproduktion er mindre naturlig end den lille gårds. Eller at store mejerier, der laver millioner af liter mælk om til mejeriprodukter er længere væk fra naturen end det lille mejeri. Men hvorfor egentlig? Det er helt de samme processer vi bruger – store som små mejerier. Det er ældgamle metoder, som dygtige mejerister opfandt sidst i 1800-tallet og først i 1900-tallet. Vi gør det samme, bare i større mængder, men det bliver metoden vel ikke mindre naturlig af? Eller gør den? Og hvis vi ser på mælkens påvirkning på miljø og klima, så er det i virkeligheden sådan,at en liter mælk, der bliver behandlet og lavet til eks. yoghurt eller ost, påvirker miljø og klima mindre negativt, end hvis vi lavede det samme kilo ost på et mindre mejeri. Hvad betyder det for at være tættere på naturen?

    Som sagt – jeg er nysgerrig på jeres tanker omkring industrialisering som middel eller som modsætning til Tættere på Naturen.

    Med venlig hilsen
    Anne


  7. Hej Anne

    Godt ord igen. Det bedste argument, du kommer med er, at en liter mælk hos jer påvirker miljøet mindre negativt end en liter mælk på et mindre mejeri. Stordrift er vejen frem. Både ift. indtjening og bæredygtighed. Det forstår jeg godt, og er enig i (selvom stordrift ikke altid er så smukt som i filmen).

    Hvad angår din indvending ift. naturligheden af stordrift versus de små landbrug og mejerier, så køber jeg den et stykke hen ad vejen. Du har helt ret, hvad angår metoderne (både min bror og far er mejerister). Men samtidig mener jeg i høj grad, at jeres film med den enlige ko på marken er med til at opbygge en illusion omkring produktionen af mælken. En illusion som lægger op til det modsatte af stordrift. Også selvom vi tager højde for at filmen relaterer sig til jeres brand Lærkevang (og dermed køer på græs).

    Hvis I nu i stedet fortalte historien om den bæredygtige virksomhed, der pr. liter mælk er mindre til gene for miljøet end de små mejerier, så kunne det være, at den ovenstående Jesper Andersen ville overveje sit mælkevalg endnu engang. Er det ikke også noget med, at økologiske køer ift. CO2-udledning er større syndere end konventionelle køer? Men de historier er naturligvis lidt mere komplekse, og derfor lidt mere besværlige at fortælle. De hænger dog godt sammen med løftet om at bringe forbrugeren “Tættere på naturen”.

    Jeg vil stadig holde på, at jeres film smører for tykt på. Det er der så så mange andre, der også gør, så hvorfor må I ikke? Det må I også godt – men når det bliver for langt fra virkeligheden risikerer i debatter som disse (men det er selvfølgelig heller ikke så slemt ;-))


  8. Kære Anne With Damgaard!

    Jeg må som udgangspunkt erklære mig enig i Jespers skarpe karakteristisk af dine argumenter i første runde.

    Og i Kristians over-all — altså at jeg som forbruger opfatter reklame og kommunikation som fiks newspeak, der skal forbedre et dårligt ry (for industriel ensretning).

    Der er få, der laver heterogeniseret mælk…

    Hvis jeres grundlæggende mælkeproduktion — og afledte produkter, oste fx — skulle være tæt(tere) på naturen, så burde køerne spise så meget græs, som de kunne. Det gør de ikke. De spiser industriproduceret foder. Det kan man vende og dreje fordele og ulemper ved. Men det er og bliver unaturligt.

    Jeg læste for lidt tid siden, om en landmand, der gjorde op med den slags foder efter han havde set en enkelt eller to skøre engelske køer. Det betaler sig skidt økonomisk, men han havde langt bedre samvittighed.

    Hvad gode, terroirdrevne producenter kan få ud af natursagerne er Thises Vesterhavsost vel egentlig et meget godt eksempel på.

    Den bli’r (pudsigt nok) lavet på jeres tidligere ostemodningsfaciliteter ved Bovbjerg Fyn på Lemvig-egnen.

    Alt godt,

    Kasper Bergholt


  9. Du har helt ret Kasper, køernes liv er også en del af Tættere på Naturen, og måske har vi en udfordring, når vi taler om foder. Jeg er ikke foderspecialist, så hvor langt den danske kos foder er fra det naturlige for en ko, aner jeg ikke noget om. Den skal jeg helt sikkert snakke med en kollega om i næste uge.

    Men nu vi er ved køerne, så er der et emne, jeg gerne vil spørge jer om: Malkerobotter! Altså sådan nogle kasser som står ude i staldene med en malkemaskine i. Jeg ville uæiddelbart tro, at her ville flere af jer tænke “robotter og tættere på naturen – no way!”. Men med sådan en robot kan koen selv bestemme, hvornår den vil malkes. I andre stalde samler landmanden køerne kl 4 om morgenen og igen kl 16 og malker køerne. De malkes 2 gange om dagen, så det er de tidspunkter, der er mest praktiske for ham. Men hvad er nu tættere på naturen? Jeg kan da godt selv komme i tvivl 🙂

    Anne With Damgaard


  10. Hej Anne

    Du må jo siges at kæmpe for din sag 😉 Jeg har ikke noget problem med malkerobotter – men jeg mener ikke, de kan bruges som argumentation for at være tættere på naturen. Heller ikke selvom det gør at koen selv bestemmer, hvornår den vil malkes og det derfor bliver nemmere for landmanden og mere behageligt for koen.

    Yderligere er det jo heller ikke just malkerobotter Arla bruger i sin argumentation for at være tættere på naturen. Det er bølgende græsmarker og en noget mere “naturlig” naturlighed.

    Men jeg synes måske, at I skulle sætte jer sammen med de rigtige mennesker og se om ikke det er muligt at fortælle “den gode historie” om malkerobotterne og den bæredygtige virksomhed etc. Selvom disse historier som udgangspunkt ville være noget mere komplekse at formidle. Det ville give et mere troværdigt billede af produktionen – og dermed også af jeres brand.

    Mvh. Kristian


  11. Hej Kristian,

    Ja, jeg vil gerne kæmpe for sagen – den er jo god 🙂

    Vores “tættere på naturen” retning eller rejse om du vil …. er en rettesnor for alt hvad vi gør både produkt-, produktion-, distributionsmæssigt og sidst men ikke mindst i vores daglige arbejde som medarbejder og andelshaver i virksomheden. Så jeg er helt enig med dig i, at vi skal sætte os sammen med de rigtige mennesker og drøfte “den gode historie/rejse” vi er på. Tro mig det sker – og jeg jagter stadig vores “fodermand” internt..

    Check i øvrigt dette link…

    Her er lidt mere om næste skridt på rejsen. Reklamerejsen… 🙂

    http://www.arlafoods.dk/taettere-paa-naturen/Produktion-af-reklamerne/

    MVH
    Anne


  12. Tak for det. Og god og opbyggelig rejse 🙂 Pas på med ikke at falde alt for meget i kløerne på de farlige reklamefolk med mælkehvide tænder.

    Mvh. Kristian


  13. Kære Anne!

    Jeg synes oprigtigt, at det er fantastisk, at du vender tilbage og går i dialog med de kritiske røster hér.

    Hvad angår fodersituationen, så undrer det mig lidt, hvordan du som forkvinde for marketingstrategien ikke ved, hvad der kommer ind i de maskiner, køerne, som hele jeres virksomhed bygger på. Men fred være med det. Jeg glæder mig i hvert fald til at læse, hvad fodermandens svar er.

    Jeg har tidligere læst lidt om, hvor mange procent græs udgør i industriproduktionen, og det var skræmmende læsning. En del økologiske landmænd gik over til det naturlige efter billederne fra Englands noget skøre køer. Skøre, syge, fordi de havde spist kød- og benmel og udviklet Creutzfeldt–Jakob-syndrom.

    Hvad angår malkerobotterne, så har jeg svært ved at se de som mere naturlige end robotstøvsugere. Det er måske nemmere, smartere og bedre for køerne. Men det naturlige ville og vil være, at kalvene fik mælken.

    Hvad angår jeres indsats om at kommunikere i øjenhøjde, så kan jeg anbefale Cluetrain-manifestet. Det har nogle år på bagen, men hele dette debatspor viser, at i den grad stadig er relevant.

    Her til sidst har du fået en menneskelig stemme, det er rart. Men udgangspunktet var den kølige corporate-stemme, der gav udtryk for tematisk at ville i dialog, men rematisk udstråelede alt andet.

    Alt godt,

    Kasper

    Dagens Cluetrain-citat:
    “Most corporations … only know how to talk in the soothing, humorless monotone of the mission statement, marketing brochure, and your-call-is-import-to-us busy signal. Same old tone … But learning to speak in a human voice is not some trick, nor will corporations convince us they are human with lip service about “listening to customer.” They will onlky sound human when they empower real human beings to speak on their behalf.”


  14. Jeg sidder og surfer efter meninger om Arlas kampagne og jeg vil da rose jer for en meget interessant debat herinde!
    Jeg er i gang med at skrive en analyse af indholdet og budskabet i undersiden “Fra naturen til dig” (http://www.arlafoods.dk/taettere-paa-naturen/naturen-til-dig/). Det er i forbindelse med min BA i kommunikation. Så Anne hvis du skal have lidt analytisk materiale er der ca. 40 studerende der er ved at lægge sidste hånd på en 10-dages opgave 🙂
    Ellers stor ros for en konstruktiv dialog – selvom jeg kan se på datoen for sidste indlæg at den måske er ved at dø ud.

    Lige et lille indspark: Er det så slemt at “tættere på naturen” ikke fortæller hele sandheden? – Det er forbrugere da gode nok til at gennemskue!? Ekstern kommunikation og i særdeleshed branding er jo kendetegnet ved at stille virksomhederne med tilhørende produkter i et godt lys.
    Der hvor jeg synes at det kører rigtig godt for kampagnen er via det æstetiske udtryk – i forhold til at signalere Arla som den ‘samfundsansvarlige virksomhed’ overfor den ‘politiske forbruger’. Jeg tror at kampagnen falder fint i tråd med den nye forbrugers smag for æstetik og oplevelse – selvfølgelig så længe at man ikke går på kompromis med troværdigheden.


  15. Kære Jakob!

    Kan du ikke sende mig en mail, jeg vil nemlig rigtigt gerne høre mere om din og de andres projektopgave — og evt. også publicere noget af materialet.

    Alt godt,

    Kasper (kasper @ mediebevaegelsen . dk)


  16. Hej Jakob

    Tak for kommentaren. Jeg er da sikker på, at Anne vil være interesseret i jeres analyser.

    Ift. din nederste pointe er det som deler os vel netop, om Arla går på kompromis med troværdigheden, når de afsluttende i videoen viser en ko i et landskab, der ligger meget langt fra den virkelighed, som malkekøerne reelt befinder sig i.

    Du har selvfølgelig ret i, at forbrugerne gennemskuer reklamerne – jeg er dog alligevel betænkelig ift. virksomheder, der forskønner (evt. “forgrønner”) deres budskab, således at de kommer til at fremstå som mere i pagt med naturen, end de tilfældet er.

    For spørgsmålet er vel også om børn på alder med drengen i filmen, ved hvor mælken kommer fra. Filmens budskab er netop, at det gør de “moderne” børn ikke – men at det kan Arla så fortælle dem. For det kommer nemlig fra naturen. Er det så redelig kommunikation? Hmmmm….

    Nu skal det heller ikke gøres værre end det er – men jeg synes, Arla befinder sig på den forkerte side af skillelinien ift. troværdigheden.


  17. […] Kilde: Arla — Closer to nature?? […]


  18. Jeg syntes bare det er sjovt at i alle reklamerne bliver mennesker bortført at forskellige dyr. Den jeg er mest bange er deres dæmon-ko, den tager børn ;o)


  19. @ Brian 😀


  20. Hej Kristian og Kasper

    Nu er jeg langt om længe on-line igen. SORRY…Jeg vil spare jer for diverse gode undskyldninger…

    Jeg har fanget “foderdamen” her internt i Arla for at få mere dialog herom. Og udfra hvad jeg hører er koens foder naturligt langt hen af vejen, selvom det måske ikke er som i “gamle” dage. Koen spiser vegetarisk – det kan den bedst lide og – og om vinteren kan foderet mere beskrives som “syltet” eller “hengemt” – hvis vi skal bruge nogle madudtryk fra vores eget køkken…

    Min kollega Mads har iøvrigt også skrevet lidt om foderet..

    http://madbevaegelsen.dk/arla-taettere-pa-naturen-og-lettere-forsinkelse

    Og Jakob – spændende. Jeg vil også meget gerne læse hvad de studerende skriver.

    God solrig week-end. Forhåbentlig skal I en tur ud i naturen… 🙂

    Anne


  21. Hej Anne

    Tak for foder-info. Der er dog ingen grund til undskyldninger. Jeg tror ikke, det er meningen, at man skal være online hele tiden.

    God og forhåbentligt mere solrig uge end lige pt. til dig.

    Mvh. Kristian


  22. Hej alle.

    Super lige at støde på en sådan dialog/diskussion, netop som man er blevet stillet en case af Arla omkring deres brand building i forbindelse med “Closer to Nature” – kampagnen. Jeg vil spare Jer for mine meninger omkring kampagnen, men istedet gå direkte til kernen:

    Vores opgave er at finde muligheder for Sponsorship i forbindelse med “Closer to Nature.” Har I nogle ideer?

    Arla bruger, som Anne nævner, allerede skolebesøg som en form for sponsorship, men hvad kan de ellers gøre? Vi har været ude i at sponsorship/kampagnen hovedsageligt bør rettes mod de yngre børn, da det vil skabe en form for synergi effekt i forhold til “familien”.

    Håber på et par gode inputs. Alt kan bruges.

    På forhånd tak.

    MVH

    Lasse


  23. Hej Lasse

    Tak for din kommentar. Det er ikke af ond vilje – men jeg ligger ikke sådan lige umiddelbart inde med nogle gode idéer.

    Måske kan du blive inspireret af, at Kellogg’s og Dansk Skoleidræt i samarbejde har udviklet Sæt Skolen i bevægelse-kampagnen: http://www.saetskolenibevaegelse.dk/ Det må da være lidt det samme behov.

    Held og lykke med opgaven.

    Mvh. Kristian


  24. Jeg er Danmark fan, hva’ faen er I?

    Hej Kristian Levring Madsen og alle I andre gode blogdebatører.

    Efter i et par måneder, at have fulgt med i jeres debat, prøver jeg nu, rent filosofisk, at indsætte mig selv som debattør, og når til det resultat, at jeg kun kan komme til at spille en ligeværdig rolle, som reklame udtryks debattør, hvis jeg påtager mig et standpunkt, gående ud på, at være enten for eller imod de mælkeproducenter, som skulder ved skulder, ene og alene, tegner en for landet ikke ubetydelig national og international virksomhed, hvad enten jeg godtager den som en virksomhed, der er i eller ude af pagt med virksomhedens operativ landets naturlige vegetation.
    Hvilket i mit univers vil sige, at hvis jeg løbende skulle være med til at holde liv i debatten, så skal jeg først og fremmest være fuldstændig tro imod en forudfattet urokkelig overbevisning, uanset hvilke konsekvenser det kan medføre for mig selv og alle andre afhængige af Danmarks økonomi.
    Så med udgangspunkt i ovenstående, og med tanken om medvirken til udbredelse af landsskadelig udokumenteret virksomheds mistillid, vil jeg skynde mig med at afsløre, jeg ikke vil debattere på de præmisser, og i stedet udtrykke, hvad jeg tror, der er mere nyttigt, end den form for mistillid, for alle danske borgere, her midt i landets øjeblikkelige økonomiske krise, nemlig blandt andet Arlas eksport og andre aktiviteter, sammen med selvfølgelig også mange andre virksomheders tiltag, der tilsyneladende, allerede, så småt, er godt i gang med at vende vores lille på råvarer så skrøbeligt lastede skude. Hvilket vel ingen borger i dette land, kan have noget oprigtigt ønske om at dæmme op for, endsige være medårsag til at hindre, med en intet med sig førende virksomhedskritik, afstedkommet af en fuldstændig tro holdning til en forudfattet urokkelig overbevisning, uanset hvilke konsekvenser det kan medføre for både én selv og alle andre afhængige af Danmarks økonomi.
    Nedenstående to afsluttende linjer, til lidt eftertanke, er uden tilladelse, lånt fra en sang af gruppen Tørfisk.

    »Forlæns lever vi livet.

    Baglæns forstår vi en gang.
«

    Mogens Fl. Isaksen


  25. […] der har fået sloganet Closer to nature og derfor uddelte kuglepenne indpakket i genbrugspapir, har desuden lanceret en Mango Lassie-drik […]


  26. Vil give dig ret i at “tættere på naturen” er relativt plat, men du skal jo også tænke på hvem reklamen skal henvende sig til.
    For siden du er vokset op på landet så er du van til at drikke mælk og naturen er du vokset op med. Folk som er vokset op i storbyen mangler måske en daglig dosis af “natur”, hvilket arla påstår at de kan få gennem mælk (eller andre af deres produkter)


  27. This is absolutely wonderful! Thanks for making this available


  28. I’m not sure why but this blog is loading very slow for me. Is anyone else having this issue or is it a problem on my end? I’ll check back later and see if the
    problem still exists.


  29. Today, while I was at work, my sister stole my apple ipad and tested to see if it can survive a 30 foot drop, just so she can be a youtube sensation. My apple ipad is now destroyed and she has 83 views. I know this is entirely off topic but I had to share it with someone! beeekacdefck



Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: