Archive for the ‘Gamle medier’ Category

h1

Nick Hækkerup som pædofil på Youtube

januar 21, 2010

Nick Hækkerup som pædofil og skatteminister Kristian Jensen som manden bag et dobbelt knivdrab i Aalborg.

Det er to af historierne i en video på Youtube, der er et særdeles velfingeret sammenklip af DR’s TV-Avis. Videoen skal nok få mange klik, den skal nok få opmærksomhed i de traditionelle medier (BT har den allerede), DR rasler med sablerne og det samme gør formentlig også partiapparatets advokater .

Kunstneren Mads Steen, som har produceret videoen, siger i et interview i BT: “Alt hvad der er skævt og anderledes får kniven eller bliver rengjort i én stor dansk rengøring. Hvadenten det er Christiania, Ungdomshuset, demonstranter eller drankerne på bænken. Men den er også produceret fordi jeg syntes det kunne være sjovt, og jeg morede mig rigtig godt, da jeg lavede den.”

“Rigtige” intentioner: Fejlslagent udtryk

Uagtet at jeg sådan set er enig i hans indledende synspunkt, så er sjov lige bestemt, hvad videoen IKKE er. Det er ikke “sjovt” at udstille vores skatteminister som dobbelt drabsmand, hvad end man så mener om ham. Og det er endnu mindre “sjovt” at udstille Nick Hækkerup som pædofil (Til gengæld kan jeg dog godt se humoren i, at Kurt Westergaard har fået tæsk af en sheik, og at Lene Espersen vil afvikle Syddanmark. Forskellen er vel, at begge påstande har relation til personernes reelle virke).

Formålet med videoen står mig også noget uklart. Tydeligvis er den i opposition til “magthaverne” i bred forstand, og den dagsorden som “magthaverne” sætter. Men da videoen klart går over stregen, er der ingen tvivl om, hvad resultatet vil være: En samlet afstandstagen fra folkestyrets repræsentanter (incl. Enhedslisten) – og derfor er der i sidste ende ikke nogen tvivl om, hvis sag det gavner: “Magthavernes”.

Men “polistisk joke med glimt i øjet”? No way. Videoen er et fuldstændig fejlslagent udtryk for nogle “rigtige” intentioner – der udmønter sig i upassende, dårlig humor, uden evnen til at balancere på knivsæggen mellem det grove og det sjove.

 Se den her (så længe det varer):

Reklamer
h1

Mere forudsigelig kritik af pr

oktober 9, 2008

Ovre på The Constant Beta Blog har Morten Saxnæs fortsat “bloggernes” efterhånden lidt forudsigelige kritik af pr-branchen. Det tager udgangspunkt i den fortsatte diskussion om forholdet mellem bloggere og pr-branchen – nu på baggrund af business.dk’s artikel om at Bloggere kan blive millionærer.

Business.dk skriver:

Amerikanske PR-bureauer har sågar specialiseret sig i at lave pressemeddelelser specifikt henvendt til bloggerne – nøjagtig på samme måde, som de danske kommunikationsbureauer henvender sig til journalister for at plante historier for forskellige virksomheder.

Hertil svarer Morten:

Det er lidt skræmmende at journalisten ikke har oplevet, at der den sidste har været et skift i måden hvorpå man kontakter både bloggere og journalister. Er Danmark virkelig så langt bagud, at PR bureauer stadigvæk holder fast i den traditionelle pressemeddelelse og ikke målretter dem til deres modtager? Jeg er ikke journalist, men hvordan kan man som PR medarbejder spamme en hel redaktion eller bloggersfære?

Hertil svarer jeg:

Ja, jeg kan afsløre, at pr-bureauer stadig udsende pressemeddelelser!!!!! Det optimale ville naturligvis være, at jeg tog personlig kontakt til alle landets erhvervsjournalister, lokalt, regionalt og nationalt, hver gang jeg havde en historie for en kunde – men det gør jeg ikke.

I forlængelse heraf, kan jeg afsløre (for dem der ikke er journalister eller pr-medarbejdere), at det blandt andet skyldes, at budgetter kan være små og store – og det samme kan historier. Der kan også være forventninger fra kunden om at nå 100 medier – og der kan være forventninger om en solohistorie. Og når man kan “spamme en hel redaktion eller bloggersfære”, så sker det via redaktionsmailen – som mange journalister er rigtig glade for eksisterer (for ellers ville de have indbakken fyldt endnu mere hver eneste dag).

Jeg medgiver, at nogle pr-bureauer kan have en tendens til at udsende pressemeddelelser som en ren rygradsreaktion – og det er dårligt pr-arbejde, hvis det ikke tager udgangspunkt i kundens behov. Samtidig er der bestemt en bevægelse hen imod, at man målretter sin henvendelse mest muligt. Og sådan bør det også være.

Men det forsvinder pressemeddelesen ikke af – hverken i USA eller i Danmark og hverken til bloggere eller journalister. Og årsagen til det, er (kan jeg afsløre) , at den OGSÅ har en funktion.

h1

Lovgivning om markedsføring på blogs

oktober 1, 2008

I forlængelse af indlægget “De fromme bloggere” og fordi emnet interesserer mig, så tænkte jeg, jeg ville undersøge, hvordan lovgivningen er i forhold til et eventuelt samarbejde mellem pr-branchen og bloggerne. Og sagen er, at det ser ud til at være helt afhængig af, om der er penge eller anden form betaling inkluderet.

Er der betaling inkluderet i forholdet mellem blogger og pr-bureau/virksomhed, så skal det fremgå af blogindlægget, siger Markedsføringslovens §4. Det kan man blandt andet se i denne artikel på forbrug.dk. Og det er jo logisk nok. Men her handler det altså ikke om bloggerens moral eller det etiske kodeks i den danske blogossphære. Det handler om, hvad der er lovligt, og hvad der ikke er.

Det er så også det, der faktisk gør, at Cisions konklusion om, at bloggere gerne vil arbejde sammen med pr-branchen halter. Og her er det ikke undersøgelsens repræsentativitet, som jeg henfører til. Det er præmissen for undersøgelsen og artiklen. For præmissen er, at pr-branchen betaler for at få omtale. Og det gør vi ikke. Jeg er pr-konsulent – og vi betaler altså ikke nogen for at skrive om et produkt. Vi gør alle mulige andre krumspring (puster historier op, sender pressemeddelelser, udlåner produkter etc.) – men betaler gør vi ikke.

Der er så selvfølgelig grænseområder, hvor vi inviterer en journalist med på en messe eller lignende, hvorpå der vises produkter frem – men da det jo har faglig relevans, så er der vel ikke noget at komme efter. Så er der så også det, der hedder “Anmeldereksemplarer”. Det kan være bøger, cd’er, løbesko eller parfume, der sendes til test hos journalisten – som så kan beholde det. Det er også et grænseområde, men det lader til at være accepteret – i de printede medier i hvert fald.

Det overrasker mig lidt, at jeg ikke har studset over det med betalingen før – men det har jeg altså ikke. 

Spørgsmålet er så, hvordan lovgivningen forholder sig til de traditionelle pr-metoder brugt i de nye medier. På forbrug.dk kan man se, at særligt når det vedrører børn og unge, så er der grund til at være påpasselig, hvis forbrugerombudsmanden ikke skal komme efter en. Man kan også se, at der tales om at vildlede via blogs. Og eftersom der ikke er så mange eksempler, der kan skabe præcedens, så ville jeg opfordre de fleste virksomheder til at træde varsomt her. Særligt naturligvis hvis det drejer sig om produkter rettet mod børn og unge. For man ville vel nødigt være den virksomhed, der viste hvor grænsen skulle sættes?

Så selvom pressemeddelelser af alskens slags, udlån af produkter etc. lader til at være lovligt nok, så er der alligevel så få eksempler på området, så lovgivningen ikke lader til at være faldet helt på plads. Og hvad med anmeldereksemplarerne til bloggerne? Vil det være ok, hvis jeg sender produktprøver til en blogger – uden nogle krav om, at der skal skrives om det, endsige hvad der skal skrives?

Det hænger selvfølgelig sammen med, at det heller ikke er faldet helt på plads, hvad definitionen af blogs egentlig er. Fordi blogs er i en stadig udvikling – og bliver mere og mere et medie på linie med alle mulige andre (internet)medier og ikke længere blot individets ølkasse på internettet. Det gør jo, at afkodningsreglerne for blogs til stadighed vil være til forhandling og svære endeligt at definere.

Der er dog ingen tvivl om, at alle former for pr bliver en fuldt integreret del af blogossphæren. Men vi må nok vente lidt endnu på, at Forbrugerombudsmanden helt får styr på de der blogs (bloks?  blox?) der.

h1

Uha uha Saxo Bank

september 26, 2008

På Børsen.dk blev Saxo Bank i går beskyldt for manipulation på nettet. Det var et blogindlæg fra Borgerlig Bums, der havde fundet vej til Børsens spalter. Sagen er, at Saxo Bank har været inde og redigere i artikler om sig selv på Wikipedia – uden at oprette sig selv som bruger. Det som en ansat i banken har gjort, er at fjerne “oplysninger om kritik i medierne af stifterne Lars Seier Christensen og Kim Fournais’ forretningsmæssige fortid, fyringer af ansatte samt bortvisningen og efterforskningen af bankens schweiziske direktør Charles Henri-Sabet. I stedet er der fra computerne tilføjet informationer om Saxo Banks sponsorat af professional cykling og omtale af bankens tilbud inden for aktie- og valutahandel.” (Citat fra Børsen-artiklen).

Det er en ret dårlig sag for Saxo Bank. Jeg mener dog ikke (som den borgerlige bums), at det ‘per se’ er en dødssynd at redigere i artikler om sig selv. Til gengæld må det ikke ske anonymt. På nogen måde. Overhovedet. At det så oven i købet er kritiske – men ikke usande – ting man fjerner, gør det jo blot yderligere interessant.

Som pr-konsulent kan jeg kun bifalde, at Saxo Bank (som beskrevet i denne artikel) har en medarbejder, der overvåger, hvad der bliver skrevet om banken på Wikipedia (og vel i blogs og diverse fora generelt). Det er vel det, man kalder “Issue Management“. Men før de gik ind og rettede i artikler på Wikipedia, burde de nok have sat sig ordentligt ind i sagerne, hvad angår muligheden for at spore disse rettelser. For det er jo bare at gå ind i historikken for artiklen – og så kan man se ip-adresser og alt muligt (ikke at jeg kan se noget ud af den slags – men der er der jo så en masse andre, der kan).

Så egentlig synes jeg, det er lidt amatør-agtigt af banken. Hvis de ville lave rettelser, så burde de have oprettet sig som brugere og derefter have foretaget rettelserne fuldstændigt gennemsigtigt. Og så burde de have haft respekt for Wikipedia, som det opslagsværk, det er; med formål om at give objektive oplysninger af almen relevans. Gør de det, så tror jeg ikke, de havner i Børsen næste gang.

h1

Medier i krig

september 18, 2008

I går og i forgårs gik medierne i krig. I Nyhederne på TV 2 kunne jeg tirsdag aften se et indslag om at almindelige mennesker på Nørrebro, nu var begyndt at købe skudsikre veste. Det blev jeg simpelthen så irriteret over. Jeg bor nogenlunde nøjagtigt midt i epicentret, og jeg har sgu’ ikke set nogle almindelige mennesker i skudsikre veste. I går kørte Politiken så med på historien og skrev på forsiden “København dukker sig i kugleregnen” og længere nede: ”Politiken flytter fra i dag [det var så i går] ind på Nørrebro med et reportagehold for at følge begivenhederne på nærmeste hold”. Som om det var en krigszone…..

Jeg synes ganske simpelt, det er uvederhæftig journalistik og giver et billede af vores land, af København og af Nørrebro, som ikke passer. Det er jo for pokker hverken Brooklyn elle Gaza-striben, jeg bor i – på trods af de utålelige skyderier. Men altså – der er intet at sige til, at mine forældre og deres naboer i Lyngå, synes, at der er noget galt i Danmark – med indvandrere, med rockere, med whatever – når dramatikken presses ud af citronen til sidste blodsdråbe.