Posts Tagged ‘Crowdsourcing’

h1

Sociale medier i Corporate Danmark

oktober 7, 2008

Søren Storm Hansen fra dSeneste har skrevet et blogindlæg med en liste over “danske virksomheder og organisationer, der blogger og benytter andre dialogiske medier”. Ud fra den konstaterer han, at sociale medier ikke har fået det store gennembrud i Danmark. Og det kan han sådan set have ret i.

Jeg synes dog alligevel, at han har været lidt for hurtig på tasterne, da han har skrevet sit indlæg. For uden på nogen måde at have noget, der bare nærmer sig det store overblik, så kan jeg lynhurtigt komme op med nogle stykker flere: Hedensted kommune har lavet Idémarken – som er et Crowdsourcing site (der lader til at være en af de store “sællerter” blandt de sociale medier – måske fordi det er så forholdsvist nemt at forstå). Burning Panda er/var også sådan et projekt baseret på sociale medier. Det var en folkegave, der handlede om at nedsætte CO2-udslippet. Og her kunne man uploade videoer og alt muligt. Og det var Trygfonden og WWF, der stod bag. Og på Facebook er der eksempelvis Kræftens Bekæmpelse og deres kampagne Støt Brysterne – der både er en fanside og en gruppe og har hhv. knap 40.000 fans og mere end 15.000 medlemmer. Det er sgu’ ret godt gået.

Så selvom Søren Storm Hansen selvfølgelig har ret i, at det ikke er så imponerende endnu, så synes jeg alligevel, at det ikke ser helt skidt ud.

I forlængelse heraf så synes jeg man med rette kan stille spørgsmålet: Er det så fordi, det ikke har værdi for virksomhederne at bruge de sociale medier?

Jeg tror, svaret er “Både og”. Jeg synes ofte, jeg kan iagttage, at der mangler noget distance blandt web 2.0-folkene om de sociale mediers værdi. Jeg tror heller ikke, at alle administrerende direktører skal blogge.

Jeg synes egentlig, at Søren Storm Hansens liste mest af alt viser, at virksomhederne endnu mangler at se værdien i de sociale medier. Og det synes jeg så mest af alt falder tilbage på konsulenterne – der har haft alt for travlt med at sige, at “I skal blogge”, “I skal have en Wiki” – uden at tage stilling til de konkrete behov eller hvilken værdi det genererede.

Så hvis konsulenterne (sådan nogen som mig) nu starter med at blive bedre til at rådgive – så skal virksomhederne nok se værdien og blive bedre til at bruge de sociale medier

Reklamer