Posts Tagged ‘Pia Kjærsgaard’

h1

Nick Hækkerup som pædofil på Youtube

januar 21, 2010

Nick Hækkerup som pædofil og skatteminister Kristian Jensen som manden bag et dobbelt knivdrab i Aalborg.

Det er to af historierne i en video på Youtube, der er et særdeles velfingeret sammenklip af DR’s TV-Avis. Videoen skal nok få mange klik, den skal nok få opmærksomhed i de traditionelle medier (BT har den allerede), DR rasler med sablerne og det samme gør formentlig også partiapparatets advokater .

Kunstneren Mads Steen, som har produceret videoen, siger i et interview i BT: “Alt hvad der er skævt og anderledes får kniven eller bliver rengjort i én stor dansk rengøring. Hvadenten det er Christiania, Ungdomshuset, demonstranter eller drankerne på bænken. Men den er også produceret fordi jeg syntes det kunne være sjovt, og jeg morede mig rigtig godt, da jeg lavede den.”

“Rigtige” intentioner: Fejlslagent udtryk

Uagtet at jeg sådan set er enig i hans indledende synspunkt, så er sjov lige bestemt, hvad videoen IKKE er. Det er ikke “sjovt” at udstille vores skatteminister som dobbelt drabsmand, hvad end man så mener om ham. Og det er endnu mindre “sjovt” at udstille Nick Hækkerup som pædofil (Til gengæld kan jeg dog godt se humoren i, at Kurt Westergaard har fået tæsk af en sheik, og at Lene Espersen vil afvikle Syddanmark. Forskellen er vel, at begge påstande har relation til personernes reelle virke).

Formålet med videoen står mig også noget uklart. Tydeligvis er den i opposition til “magthaverne” i bred forstand, og den dagsorden som “magthaverne” sætter. Men da videoen klart går over stregen, er der ingen tvivl om, hvad resultatet vil være: En samlet afstandstagen fra folkestyrets repræsentanter (incl. Enhedslisten) – og derfor er der i sidste ende ikke nogen tvivl om, hvis sag det gavner: “Magthavernes”.

Men “polistisk joke med glimt i øjet”? No way. Videoen er et fuldstændig fejlslagent udtryk for nogle “rigtige” intentioner – der udmønter sig i upassende, dårlig humor, uden evnen til at balancere på knivsæggen mellem det grove og det sjove.

 Se den her (så længe det varer):

h1

25 år med Pia Kjærsgaard

januar 11, 2009

I min “tagline” ovenfor står der, at denne blog også handler om politik. Det har der nu ikke været meget af hidtil. Men da Pia Kjærsgaard i går fejrede sit 25 års jubilæum som medlem af Folketinget, er det jo oplagt at begynde at politisere lidt.

I anledningen af hendes jubilæum stod der en del i medierne, og også i Deadline blev temaet diskuteret. Så vi har altså haft 25 år med hende her:

 
Pia K i uvante klæder

Pia K i uvante klæder

Keld Navntoft/Scanpix

Sidste valg. Pia K. var igen på vinderholdet. Foto: Keld Navntoft/Scanpix

Pia K fejrer noget

Pia K fejrer noget

Man kan jo synes om hende, hvad man vil. Jeg selv er ikke synderligt begejstret, men dygtig det er hun. Og der er ikke mange politikere, som har så meget magt, som kan udtrykke sig så klart, og som så mange ved hvem er.

I Deadline havde de hevet tre af Danmarks kloge hoveder og politiske kommentatorer ind for at diskutere hendes og Dansk Folkepartis indflydelse på dansk politik. Det var Ole Birk Olesen, ansvarshavende redaktør fra 180 graderErik Meier Carlsen fra Information og Rune Engelbreth, medstifter af tidsskriftet Faklen og nu klummeskribent ved Politiken.

Og to ud af tre begik den klassiske intellektuelle (og arrogante) brøler at nedgøre Pia Kjærsgaards politiske projekt. Jeg var dybt skuffet – særligt over Ole Birk Olsen, hvorimod Rune Engelbreth ofte står for sådan nogle ret ekstreme og ensidige udmeldinger. Erik Meier Carlsen er jo derimod en klog mand 🙂

Fejlen der blev begået var at påstå, at fundamentet for Dansk Folkepartis succes er dets principløse politik. Argumentet var, at det eneste faste holdepunkt i DF’s politik er partiets udlændingepolitik. Påstanden kan i sig selv sådan set være rigtig nok. Sagen er bare, at på punktet “principløshed” adskiller DF sig ikke fra de øvrige partier – og dermed er det ikke dét, der gør DF unik. Lad mig i flæng nævne Venstres forhold til liberalisme, velfærdsstat og den offentlige sektor, Socialdemokraternes forhold til udlændingepolitikken, SF’s forhold til EU-politikken og de radikales forhold til 24-årsreglen.

På alle områder har partiernes holdninger har ændret sig markant og principielt. At påstå at DF er mere principløse end de øvrige partier er derfor noget sludder. DF er i stedet et populistisk parti med en helt unik evne til at navigere efter folkestemninger og enkeltsager. Således ledes DF af realpolitikere  – i øvrigt i stil med alle de øvrige partier i Folketinget (måske med undtagelse af Enhedslisten).

Derfor er Ole Birk Olesens og Rune Engelsbreths påstand grundløs. Og desuden er den irriterende bedrevidende og typisk for visse dele af det akademiske bedre borgerskab. Konsekvensen af denne påstand er i øvrigt endnu mere støtte til Pia Kjærsgaard – fordi den sætter Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti i opposition mod det som de (med rette?) betragter som den bedrevidende magtelite  – og som de foragter og af al magt ønsker at bekæmpe.

Pia Kjærsgaards succes bunder derfor i populisme (og evnen til at kommunikere) – men ikke i principløshed. Og Ole Birk Olesen og Rune Engelbreth har i deres arrogance lige bekræftet DF og dets støtter i nødvendigheden af partiets eksistens.