Posts Tagged ‘pr’

h1

Ytringsfrihed = “Money in the bank” for pr-branchen

december 1, 2008

Min kollega Henrik Dalsgaard gjorde mig forleden opmærksom på en interessant sag fra Danske Kommuner. Sagen stammer fra Holbæk Kommune. Det viser sig, at deres byplanchef Jens Hedegaard offentligt har kaldt ledelsen for inkompetent og præget af en taberkultur – grundet en fyring af kommunens kommunaldirektør Niels Elmer Hansen. Disse udtalelser fik Jens Hedegaard så i første omgang en skriftlig advarsel for. 

Men efter en måneds betænkningstid har ledelsen i Holbæk kommune besluttet sig for at trække advarslen tilbage. For efter at have tænkt godt over sagerne, betragter ledelsen nu udtalelserne som inden for rammerne af, hvad der kan tillades.

Jens Hedegaard er dog ikke tilfreds. Han er vred over i det hele taget at være tildelt advarslen, og benytter lejligheden – og radiotiden til – endnu engang at udtale at ledelsen er præget af en taberkultur. Jens (tydeligvis “med fanen”) mener, at det IKKE er et sundhedstegn, at ledelsen forsøger at knægte medarbejdernes ytringsfrihed.

Helt ærligt!!!???

Hmmmm……. Helt ærligt! Hvad fanden er det, der sker? Hvornår er det blevet ok og en del af rettighederne ift. ytringsfriheden at kalde sin chef for en taber? Offentligt? Jeg kender ikke noget til den konkrete sag sagen, så jeg ved ikke om ledelsen har fejlet. Men under alle omstændigheder så burde denne kritik være håndteret internt. Og det er langt, langt, langt ude at ledelsen føler sig nødsaget til at trække advarselen tilbage – hvorefter Jens Hedegaard fortsætter sin kritik. Jeg håber, den gode Jens læser dette her. For jeg synes, det er totalt dårlig stil.

Hvis vi nu i stedet forestiller os, at det var en af partisoldaterne i Venstre, der på landsmødet så sit snit til at få tv-tid på landsdækkende tv ved at udtale noget lignende (for slet ikke at tale om Dansk Folkeparti) – hvordan mon det så ville gå? Eller hvis det nu var William Kvist fra FC København, der kaldte Ståle eller Flemming Østergaard for en del af en taberkultur? Eller (og her kommer vi til det interessante) hvis det nu var en af linielederne i Mærsk, LEGO, Post Danmark eller Danske Bank? Mon så ikke vedkommende ville blive “kaldt til orden” (hvilket rimer på “sparket på porten” – når man er fra Randers af i hvert fald).

Hvis det nu er sådan, at ytringsfriheden vil få den effekt, at man kan tillade sig at sige hvad som helst om sin ledelse, så kan jeg i hvert fald se én branche, der vinder på det. Og det er pr-branchen. Så lad os takke Anders Fogh, Knud Westergaard og Pia Kjærsgaard og slå et slag for den absolutte ytringsfrihed. Det er jo rent “money in the bank” for sådan nogen som os.

Fedest, ikke?

h1

Mere forudsigelig kritik af pr

oktober 9, 2008

Ovre på The Constant Beta Blog har Morten Saxnæs fortsat “bloggernes” efterhånden lidt forudsigelige kritik af pr-branchen. Det tager udgangspunkt i den fortsatte diskussion om forholdet mellem bloggere og pr-branchen – nu på baggrund af business.dk’s artikel om at Bloggere kan blive millionærer.

Business.dk skriver:

Amerikanske PR-bureauer har sågar specialiseret sig i at lave pressemeddelelser specifikt henvendt til bloggerne – nøjagtig på samme måde, som de danske kommunikationsbureauer henvender sig til journalister for at plante historier for forskellige virksomheder.

Hertil svarer Morten:

Det er lidt skræmmende at journalisten ikke har oplevet, at der den sidste har været et skift i måden hvorpå man kontakter både bloggere og journalister. Er Danmark virkelig så langt bagud, at PR bureauer stadigvæk holder fast i den traditionelle pressemeddelelse og ikke målretter dem til deres modtager? Jeg er ikke journalist, men hvordan kan man som PR medarbejder spamme en hel redaktion eller bloggersfære?

Hertil svarer jeg:

Ja, jeg kan afsløre, at pr-bureauer stadig udsende pressemeddelelser!!!!! Det optimale ville naturligvis være, at jeg tog personlig kontakt til alle landets erhvervsjournalister, lokalt, regionalt og nationalt, hver gang jeg havde en historie for en kunde – men det gør jeg ikke.

I forlængelse heraf, kan jeg afsløre (for dem der ikke er journalister eller pr-medarbejdere), at det blandt andet skyldes, at budgetter kan være små og store – og det samme kan historier. Der kan også være forventninger fra kunden om at nå 100 medier – og der kan være forventninger om en solohistorie. Og når man kan “spamme en hel redaktion eller bloggersfære”, så sker det via redaktionsmailen – som mange journalister er rigtig glade for eksisterer (for ellers ville de have indbakken fyldt endnu mere hver eneste dag).

Jeg medgiver, at nogle pr-bureauer kan have en tendens til at udsende pressemeddelelser som en ren rygradsreaktion – og det er dårligt pr-arbejde, hvis det ikke tager udgangspunkt i kundens behov. Samtidig er der bestemt en bevægelse hen imod, at man målretter sin henvendelse mest muligt. Og sådan bør det også være.

Men det forsvinder pressemeddelesen ikke af – hverken i USA eller i Danmark og hverken til bloggere eller journalister. Og årsagen til det, er (kan jeg afsløre) , at den OGSÅ har en funktion.