Pittelkows sammenhængskraft

Ralf Pittelkow

Ralf Pittelkow benyttede den 23. juni VM som afsæt til at skrive et debatindlæg i JP om sammenhængen mellem det franske landsholds fiasko ved VM og så sammenhængskraften i det franske samfund. Pittelkow skriver blandt andet, at det ”hold, som i år har bragt Frankrig i vanære, står som et symbol på, at der er gået noget alvorligt galt med integrationen“. Påstanden er, at holdets problemer er et udtryk for, at samfundssindet er væk og herfra går tråde ”til udviklingen i det franske samfunds indvandrertunge forstæder”.

Tysklands sammenhængskraft 

Det er jo en temmelig interessant tese. Til en start kan vi jo til sammenligning kigge på Tyskland, der både i dag og historisk set har haft massive udfordringer i forhold til den nationale sammenhængskraft. Deres landshold er et værre etnisk miskmask med 11 spillere i truppen, der har en hel eller delvis anden etnisk baggrund end tysk: Klose, Trochowski og Podolski kunne spille for Polen, Boateng for Ghana, Cacau for Brasilien, Özil for Tyrkiet etc. Overfører man derfor Pittelkows tese, så burde sagen være klar: Sportslig fiasko. Overraskende nok har Tyskland set over en kam været fremragende og spiller jo i aften semifinale mod Spanien. Hmm….   

Danmarks sammenhængskraft

Alligevel vil jeg dog gerne lave et par yderligere efterprøvninger af Pittelkows tese om, at landsholdet afspejler et lands sande tilstand. For Danmark røg jo tidligt ud af VM – spillede desuden helt elendigt og uden styring hverken på banen eller på bænken. Udfordringer var der nok af – løsningsmuligheder ganske få. Dette stemmer jo utrolig godt overens med, at vi har en regering, der står historisk svagt og har endog meget svært ved at agere ledestjerne i forhold til de udfordringer samfundet står overfor. Her holder Pittelkows tese således.   

En skjult pagt…..?

Desværre er det svært at sige noget om vores indvandrerpolitik ud fra landsholdets præstation, da det stort set består af etniske danskere. Til gengæld kunne man jo spekulere på, om Morten Olsen har indgået en fælles overenskomst med Pittelkow, inden han besluttede at lade 2. g’erne Rajko Lekic og Bajram Fetai ryge ud af bruttotruppen. For så i stedet at satse på Christian Eriksen og Thomas Enevoldsen og William Kvist Jørgensen. Det kan jo være fordi, makkerparret Olsen/Pittelkow (!?) ikke ville risikere at en pauver indsats fra landsholdet skulle sættes i sammenhæng med Danmarks pauvre indvandrerpolitik.   

En yngre(!) udgave af landsholdet

 

Landsholdet på detailniveau

1: UdkantsDanmark

Går man lidt længere ned på detail-niveau, bliver man faktisk kun bestyrket i, at Pittelkow har ret.

Lad os starte med Morten Olsen selv. Han er fra Vordingborg. Samtidig var landsholdet var jo noget tyndt besat, og Morten valgte at lade de gamle kræfter trække læsset. Det er et klart udtryk for de tilsvarende problemer i Udkantsdanmark: Der kommer ikke nye ressourcer til, og den intellektuelle (spillemæssige) ressource er for nedadgående.  

2: Manglende målstyring på Vestegnen

Og kigger vi så på angriberne Jon Dahl og Søren Larsen, så var deres manglende skarphed i front udtalt. De er begge Køge. Det skal ganske simpelt ses som et udtryk for, at målstyringen i kommunerne på den københavnske vestegn, hvad angår økonomi og integration har været udpræget svag. Man har ganske simpelt sat overliggeren for højt.   

3: En bedaget købsstad  i det nordjyske

Så er der jo også Jesper Grønkjær – han er fra Thisted. Han er ved at være lidt halvgammel og mangler tidligere tiders evne til at gøre en helt afgørende forskel på internationalt niveau. Det er et klart udtryk for, at Thisted har overlevet sig selv; haft sin storhedstid som købstad, og positionen nu trues af Skive og måske ligefrem Blokhus?    

4: En region i problemer   

Yderligere er der Jakob Poulsen, der med sin fortid i Næsbjerg i Sydvestjylland jo om nogen personificerer landsholdets (og AGF’s) nedtur. Vi hører jo ikke om andet end skolelukninger og hospitalslukninger, incest-sager og fraflytning af de højtuddannede fra det sydlige Danmark. Jakob Poulsen er tydeligvis direkte eksponent for regionens nedtur.   

5: Nordsjællandsk vækst   

Modsat har vi jo Mikkel Beckmann, der godt nok spiller i Randers FC, men som jo startede karrieren i Brede og senere Lyngby nord for København. Som landsholdets ”coming man” symboliserer han vækst og fremtid – det samme som området, hvor han stammer fra.   

Se – hvis man nu var Pittelkow, så kunne man se den slags sammenhænge overalt og spekulere på rigtig meget. Fodbold burde man dog undlade at spekulere på.