Der sker en udrangering i disse år. Mellem dem som er opkoblet og dem som ikke er. Nogle gange så glemmer folk som mig, at der findes mennesker, der ikke er på Facebook, der ikke har en mail, ikke bruger netbank og som aldrig googler. Det kan meget nemt blive et demokratisk og socioøkonomisk problem. Hvis ikke det allerede er det.
Man taler meget om det ift. de ældre. Her er eksempelvis et link til en norsk artikel om “Eldre engstelige for Internett”. Men groft sagt vil det problem blive mindre og mindre – for efterhånden som vi alle bliver ældre, så bliver der færre af dem, der ikke har nogen erfaring med internettet. Og eksempelvis så bruger min mor på 70 både netbank, mail og Google. Problemet er større ift. den del af befolkningen, der befinder sig offline – og som er mine jævnaldrende.
Der er flere og flere ting, der bliver digitale: Ingen papirudskrifter fra din bank eller fra Skat(tevæsenet), biblioteket sender rykkere pr. mail og nyhederne er for i øvrigt altid først på nettet. Det eneste der ikke dur digitalt er efterhånden Blockbuster, der endnu ikke formår at leje videoer på via nettet.
Jeg vil ikke brokke mig – for jeg er med på vognen, og skal nok klare mig. Men det er problematisk, at der er folk, der bliver koblet af; folk der får adgang til væsentligt mindre viden end os andre. Den øgede digitalisering er ikke kun et gode.
Problemet er, at de mennesker, der bliver koblet af digitalt er de samme som er koblet af i andre henseender: mennesker med lavindkomst og dårlig uddannelse. Hvad betyder det?
Ja, det betyder, at vi får et demokratisk underskud i samfundet. Det betyder, at vi får en befolkningsgruppe, der ikke selv kan finde ud af at tale deres sag – og som (i stil med indvandrerne) repræsenteres af ganske få personer i den offentlige debat. Det bliver en befolkningsgruppe, der repræsenterer nogle meget lidt købestærke interesserer – men som til gengæld kommer til at repræsentere en masse ting, som samfundet skal tage hånd om (også ligesom med indvandrerne).
Og det er et problem. For det er vi i Danmark typisk set ikke særligt dygtige til. Vi er vant til at folk kan tale deres egen sag – og når de ikke kan det, så forsørger vi dem i stedet og placerer dem på sidelinien. Og det er der ingen, der nogensinde er blevet bedre stillet af. Så hvad gør vi?
Ja, vi gør det, at vi uddanner vores børn og unge til at bruge pc’er, at vi lærer dem at skrive, at søge information og så videre – og så lader vi være med at tro, at en øget digitalisering er løsningen på alt.
Det Levende Ord 